Målkonflikter: økonomisk vækst og betalingsbalance

Når der er tale om økonomisk vækst så opgøres det i stigningen af BNP. Stigningen forekommer af mere produktion og tjenesteydelser, hvilket forøger mere beskæftigelse og forbrug blandt andet. Der er så også betalingsbalancen som skal være på ligevægt, og det sker ved at der er en balance i vores udenrigshandel(Kureer, 2013: 26). Ved økonomisk vækst stiger produktionen jo, hvilket gør at der kræves mere arbejdskraft og der kræves også at vi importere flere råvarer. Forbruget vil også stige, da der vil blive mindre arbejdsløshed eftersom der kræves mere arbejdskraft. Når forbruget stiger grundet mere beskæftigelse, så vil der også blive brugt flere penge i udlandet. Importen stiger altså, da der kræves flere varer fra udlandet til at holde produktionen oppe, men der bliver samtidig også købt flere varer fra udlandet af forbrugerne. Betalingsbalancen forværres altså når den økonomiske vækst stiger.(Kureer, 2013: 33). Der er altså en målkonflikt, da økonomisk vækst og betalingsbalancen ikke kan køre sammen hele vejen i mål. For at have en god betalingsbalance, så skal der stadig være et stigende forbrug, for ellers så giver det ikke nogen mening at der skal produceres yderligere. Hvis der ikke er et stigende forbrug så er der heller ikke en stigende beskæftigelse. Jo større arbejdsløsheden stiger, jo mere bliver betalingsbalancen forværret. Og sådan her vil det så køre videre hvor at der vil ske et fald i indkomst og dermed også et fald i forbruget. Det skaber altså også en manglende efterspørgsel, så der bliver produceret mindre også. Der vil blive spildt meget arbejdskraft, og dermed vil der langt fra være fuld beskæftigelse. Staten vil altså miste indtægter blandt andet gennem skat og moms, da der jo vil blive mindre som betaler skat, og mindre forbrug i forhold Marco 2.h til moms. Staten mister så også indtægter ved at der skal gives mere kontanthjælp og dagpenge, så der bliver både mindre indkomst fra skatten og mindre ved at der jo så skal gives mere ud.(Larsen,2018) I alt det her med at producere og have en økonomisk vækst, så er miljøet også kommet på tale inden for de sidste par år. Som sagt så vil produktionen stige ved økonomisk vækst. Det gør altså at vi skal bruge flere ressourcer som olie, kul osv. Både landbruget og husholdningerne er med til at forurene miljøet, da det er os som forbruger der øger produktionen og dermed også ressourcerne. Forurening af spildevand fra industri, landbrug og husholdninger har stor indflydelse på miljøet. Og det har ført til krav inden for øget indsats for forurening. Det hele skaber et samfundsøkonomisk problem som resultat af den samfundsøkonomiske produktionsprocess som kræver en samfundsøkonomisk løsning.(Kureer, 2018) Hvis man går tilbage til målkonflikterne i økonomisk vækst og betalingsbalance, så er det ikke nødvendigt at der er en målkonflikt mellem dem. Betalingsbalancen er stadig afhængig af at der er økonomisk vækst. Eksporten og importen skal udligne hinanden for at der er en god betalingsbalance. For at vi skal kunne eksportere nok til at det udgør importen, så er det også nødvendigt at produktionen er høj. Der skal jo kunne eksporteres nok varer til udlandet hvis betalingsbalancen skal være ved lige. I økonomisk vækst skal vores BNP stige. Stigningen i landets BNP forekommer jo altså af en øget produktion, hvilket også er nødvendigt for at betalingsbalancen kan være ved lige med eksporten og importen. Dermed når den økonomiske vækst skal stige, så skal produktionen og eksporten også stige. Ved øget produktion vil der jo så også komme en øget beskæftigelse, og dermed også en øget efterspørgsel da forbruget også bliver øget. Derfor er økonomisk vækst og betalingsbalance ikke altid en målkonflikt. Der er mange ting der går ind over hinanden, og der kan ligesom være en nødvendighed af begge parter, for at begge parter kan klare det godt. Marco 2.h Ligesom med miljø, så er økonomisk vækst ikke altid en målkonflikt med miljø. Når der er økonomisk vækst, så kommer der også flere på arbejdsmarkedet, og det vil sige at det arbejde som hjælper miljøet, bliver der altså mere af. Der kan komme mere arbejdskraft til hjælp med miljøet, og dermed er det så ikke en målkonflikt mellem økonomisk vækst og miljøet.