Analyse af Mikal Hems 'Måske kan jeg blive diktator' og satire

Måske kan jeg blive diktator – en håndbog (Mikal Hem 2013)6

Satire billede:10

Konklusion:12

litteraturliste:13

Problemformulering:

Redegør for satire som genre og for genrens udvikling.

Analysér og fortolk Mikal Hems ”Måske kunne jeg blive diktator” (2013) med særligt fokus på opbygning, sprog, tematik og udsigelse.

Inddrag et selvvalgt eksempel på en satiretegning i en diskussion af, hvordan satire kan anvendes som et indspark i den politiske debat og vurdér dernæst, hvilket potentiale og hvilke udfordringer, der er knyttet til genren.

Indledning:

Kritik, ironi, ærlighed og ondskab er ikke specielt rare synonymer, til at beskrivelse et emne. Men i humorgenren, satire, finder ydmygelse og latterligheder, sin plads. Før man dykker ned i den satiriske genre, er det vigtigt at se på den danske littereturs historie. Derfra opstår personer, som Ludvig Holberg, Henrik Pontoppidan og H.C. Andersen, der lagde byggestenene, til danskernes yndlings underholdningskategori.

Den omfattede generer, påvirker medierne, littereturen og kunsten. Der findes værker præget af satire, som skær i virkeligheden. Det kan være svært at forholde sig til et useriøst propagandasamfund, som satires magter bygger på. Men alligevel har det en speciel plads på hylden for Danmark.

For at gå i dybden med genren og analysere dets kvaliteter og ulemper, opkommer et drag af anarkistiske tanker. For denne genre får en til at se rødt og finde ubehageligheder ved selv det uskyldigste. Som et sidestykke til det her, har den norske forfatter, Mikal Hem, skrevet bogen ”Måske kan jeg blive diktator”. Her ligger de interessante aspekter ved satires budskab højt, som sætter læserens værdier på spil. Satires sporadiske natur kommer alle steder fra. Ved at give kunsten taletid, inden for emnets omfang, bliver mulighederne grænseløse. Skriftlig ytring er en ting, men et billede siger jo mere end tusind ord. Derfor ser man også satiriske billeder, der hakker i grundfjælled.