Mobning i skolen

Vækkeuret ringede, klokken var lidt i syv. Jeg stod op og tog mit tøj på og gik ud i køkkenet. Jeg lavede en skål havregryn, og skyndte mig at spise havregrynene, for jeg var alt for sent op. Min mor og far var allerede taget på arbejde, så jeg var alene hjemme. Jeg skyndte mig at pakke min taske. Jeg løb ud af døren og ind i garagen, hvor jeg fandt min cykel. Jeg cyklede, alt hvad jeg kunne hen til skolen. Da jeg kom til det sidste sving inden skolen, kom min cykel i ubalance. Jeg faldt af cyklen og trillede hen ad cykelstien. Det begyndte at svige i mine hænder. Jeg rejste mig op og kikkede på mine hænder. Håndfladerne på begge hænder var helt flænset op. Jeg børstede det værste snavs af mit tøj og begyndte så at trække cyklen op mod skolen. Jeg kunne høre klokken ringe ind til første time. Jeg stillede min cykel i cykelskuret og gik ind på skolen. Jeg gik ind på den store gang, som gik igennem hele skole. Der var ikke et øje at se på gangen. Jeg gik ned mod mit klasselokale, men jeg gik lige et smut forbi toiletterne, for jeg skulle lige have vasket det værste skidt af mine flænsede hænder. Jeg tændte for det kolde vand og fik vasket mine hænder. Jeg tørrede forsigtigt mine hænder, og gik fortsat ned mod mit klasselokale. Da jeg kom ned til mit klasselokale, åbnede jeg forsigtigt døren og gik lige så stille ind i klassen. Der gik ikke to sekunder før vores dansklærer så mig. ” Nå Karl hvorfor kommer du først nu”. Jeg sagde, at jeg havde sovet over mig. Da jeg sagde det, kunne jeg se hvordan, Mikal og Ib begyndte at grine. Jeg gik stille hen og satte mig på min stol. I dansk var vi i gang med at lave fremlæggelser om de forskellige ordklasser. Jeg var sjovt nok kommet i gruppe med Mikal og Ib. Vi skulle fremlægge om biord og for at sige det rent ud sagt, så havde jeg slet ikke forstand på noget om biord. Mikal og Ib gad egentlig ikke og lave noget, så jeg var presset til at lave det hele, for ellers ville de rotte sig sammen mod mig, og sige til læreren at jeg ikke lavede noget, og så ville jeg få flere problemer, end jeg havde i forvejen. Jeg fandt mit penalhus og planchen frem fra min skoletaske og begyndte at gå over mod Mikal og Ib. Vores dansklærer sagde, at det var vores gruppes tur til at arbejde uden for klasselokalet. Jeg kunne se hvordan Mikals smil gik fra at være en vandret streg til at blive til et smil der gik fra øre til øre. Jeg vidste godt, at han havde planer om, at skulle irritere mig til ukendelighed. Mikal og Ib sprang op fra deres pladser og løb ud af klasselokalet. Jeg fulgte tøvende efter dem. Da de var kommet et godt stykke ned af gangen, strøg de ind i et lille lokale. Lokalet blev egentlig kun brugt, når der var elevråds møde. Men det forekom sig ikke så tit. Jeg gik lige så stille ind i det mørkelagt lokale. Jeg kunne hverken se Mikal eller Ib, men jeg vidste, at de ville gøre alt for at skræmme livet af mig. Jeg gik hen mod bordet, der stod i den anden ende af lokalet, men pludselig kom Mikal hoppende ud af et skab, mens han skreg bøh. I det samme kom Ib farende bag mig, og skubbede mig hårdt i ryggen. Jeg faldt forover og tabte planchen og mit penalhus. I det sekund hvor mit penalhus ramte jorden, gik lynlåsen op, og alle mine blyanter, farveblyanter og mit viskelæder spredte sig ud over gulvet. Jeg satte mig på knæ og begyndt at samle mine ting sammen. Da jeg skulle til at samle min sidste blyant op, trådte Mikal mig over fingrene. Jeg kunne mærke, hvordan mønsteret under hans sko borede sig ind i rifterne i min hånd. Han løftede sin fod. ” hvad så bøsse karl. Hvad har du lavet med hånden. Nå mors lille pus er faldet på sin trehjulede cykel. Skal jeg puste på din hånd”. Sagde Mikal hånligt. Jeg ignorerede ham og samlede min sidste blyant op. Jeg rejste mig op og skulle til at gå hen mod bordet, men Ib skubbede mig hårdt ind mod et skab. ” Hey lille ven man svarer lig pænt, når de voksne spørger om noget. Kan du forstå det? ”. sagde Ib. Jeg sagde lige så stille ja. ”kan du så se at komme i gang med at få lavet den papirsting karl. Forstår du, nå jo du forstår jo ikke noget, men hvis vi så bare lader, som om du gjorde, så ville du også vide at den papirsting ikke laver sig selv, så nu kommer du kraftedeme i gang med at lave det lort. Kan du forstå det”. Sagde Mikal, og hævede truende sin knytnæve. ” Ja ja” skreg jeg nærmest. Jeg samlede planchen op fra gulvet og gik hen, og satte mig ved bordet. Jeg begyndte at klippe og klistre noget på planchen. Uanset hvor hurtig den time ville gå, kunne den bar ikke gå hurtigt nok. Mikal og Ib forholdte sig nogenlunde roligt. De sad bare og kikkede på deres iPhones. Af og til sparkede de lidt til min stol og sådan noget. Endelig var timen ved at være færdig. Jeg kunne godt mærke, at det var en dobbeltlektion, vi havde haft. Da klokken endelig ringede ud til frikvarter, skyndte jeg mig at tage mine ting og gjorde klar til at løbe ned i klassen, men inden jeg havde rejst mig, kom Mikal hen til mig. ” Nå Karl du var jo en lille slem unge i den første del af timen, så vi må da vist lige have fundet på en passende straf for den opførsel. Lad mig se hvad kan det være. Åh ja. Jeg tror, at du trænger til at sidde lidt i skammekrog. Giv mig lige vores opgave”. Sagde Mikal. Jeg gav ham opgaven og blev siddende. Jeg var godt klar over, hvad det betød, når Mikal mente at jeg skulle i skammekrogen. ” Nå men farvel karl. Du må have et godt frikvarter”. Sagde Ib. Mikal og Ib gik ud af døre. Jeg kunne høre, at de satte noget for døren. Jeg sad nu i et helt mørkt rum. Det eneste lys kom fra den lille sprække under døren. Jeg fandt mit penalhus. Jeg prøvede at åbne døren men forgæves. Jeg sad i lidt tid. Pludselig lød der en skramlen fra den anden side af døren. Jeg trak i dørhåndtaget og kunne til min store overraskelse åbne døren. Jeg gik ud på gangen. Ude på gange stod en rengøringsdame og kikkede på mig. Jeg skyndte mig at sige, at jeg legede gemmeleg med nogle fra min klasse. Hun kikkede endnu mere mærkeligt på mig. Jeg kunne lige forestille mig, hvad hun havde tænkt om, at en flok 7.klasses elever legede gemmeleg. Jeg skyndte mig, at gå ned mod min klasse. På vej ned til min klasse mødte jeg min matematiklærer, som jeg flugtedes med ned til min klasse. I den tredje time havde vi matematik, og i den fjerde time havde vi historie. Efter historietimen ringede det ud til spisefrikvarter. Jeg tog min madpakke og begyndte at spise. Da jeg havde spist min madpakke, gik jeg udenfor, for jeg havde brug for at få noget friskt luft. Da jeg kom udenfor, gik jeg over i det ene hjørne af skolegården, da jeg ikke ville vække alt for meget opmærksomhed. Pludselig kom Mikal og Ib. Ib skubbede mig, så jeg faldt. Mikal satte sig oven på mig. Han begyndte at slå løs på mig. Jeg forsøgte at vride mig fri men forgæves. Mikal begyndte at sige en helt masse grimme ting til mig. Ib begyndte også at sparke til mig. Pludselig kom Ib også med en spand vand. Han kastede en helt masse koldt vand ud over mig. Mikal sagde noget om, at jeg var en lille mongol. Da det ringede ind, gik de væk igen. Efter et stykke tid gik jeg ind igen, jeg gik ind på gangen og slog igen et smut forbi toiletterne. Mine hænder var begyndt at bløde igen. Jeg stak dem ind under vandhanen og rensede dem for småsten og snavs. Derefter gik jeg tilbage mod min klasse. Da jeg kom ind i klasselokalet, var vores geografilærer allerede kommet. Han var i gang med at vise noget oppe ved tavlen, så han lagde ikke mærke til, at jeg sneg mig ned på min plads. Jeg sad lidt og kikkede på Mikal og Ib, som sad lidt længere foran i klassen. Jeg begyndte at tænke på, hvor meget jeg egentlig hadede de to personer. Mikal og Ib havde drillet mig siden første klasse, og det var nok fordi, at jeg ikke havde nogen venner den gang. Nu levede de næsten af at drille mig. Jeg kunne lige forestille mig, hvordan at Mikal hver morgen sad og glædede sig til at smadre mig. Jeg sad og tænkte videre resten af timen. Da timen var slut, skulle vi have madkunstskab. Køkkenet lå helt nede i den anden ende af gangen. Jeg skyndte mig at løbe ned af gangen. Heldigvis var vores lærer allerede nede i køkkenet og var ved at forberede undervisningen. Jeg satte mig ved et bord for mig selv. I dag skulle vi have nye grupper. Læreren begyndte at remse nogle navne op. Til sidst sagde hun: ”ja det var så grupperne. Er der nogen, jeg har overset”. Jeg rakte hånden i været. ” nå karl. Du kan da bare komme i gruppe med Mikal og Ib, ikke? ”sagde hun. Jeg nikkede bare med hovedet. I dag skulle vi lave grøntsags suppe. Jeg begyndte at skære grøntsager, mens Mikal og Ib lavede selve suppen. Pludselig kom Mikal væltende med en gryde. Han råbte: ”pas på for helvede”. Men det var for sent. Han tabte gryden med det kogende vand ud over mig. I samme sekund faldt jeg sammen. Jeg kunne mærke hvordan det kogende vand brændte ind i min hud. Jeg kunne se, at Mikal var begyndt at grine, men det skulle blive den sidste gang, at han kom til at gøre det. Trods at det gjorde ondt i hele kroppen, rejste jeg mig og begyndte at slå på Mikal. Han pressede mig op mod en bordkant. Han tog kniven, som jeg havde skåret grøntsager med og pressede den faretruende tæt på min hals. Jeg greb fadt om hans hånd og tvang kniven lige i brystet på ham selv. Han faldt langsomt ned langs bordet. Jeg kikkede op, og så at alle de andre fra min klasse stod og gloede på mig. Jeg løb ud af køkkenet og ned ad gangen. Jeg for ind på toilettet og låste døren. Jeg kikkede på mine hænder, men jeg kunne næsten ikke kende dem. De var helt smurt ind i blod, og der var hudstykker, som hang fra hånden. Nu kunne jeg slutte skoledagen, som jeg havde startet den nemlig med at vaske hænder. Mens jeg stod og vaskede mine hænder, kom jeg til at tænke på hvor praktisk, det egentlig var at vaske hænder, for når de var beskidte eller urene eller fyldt med blod. Så kunne man bare vaske dem, og så kunne man slet ikke se, at de har været beskidte, urene eller fyldt med blod. Næ så var de lige så rene, som før de blev beskidte.