Man ligger som man har redt, er der et ordsprog der siger. Men gør man altid det? Kan man tillade sig at dømme andre på forhånd, når man ingen indsigt har i deres liv? Og ville man overhovedet selv kunne klare sig bedre, hvis man selv var socialt udsat? I novellen ”frugt” af Julie Butschkow, følger vi en fordomsfuld mand, hvis adfærd og tilværelse pludseligt ændrer sig, efter et tilfældigt møde med en fremmed hjemløs.
Novellen er fra Julia Butschkows novellesamling ”Granit”, som blev udgivet i 2018. Novellesamlingen indeholder femten fortællinger om folk, der er på kanten af loven, livet og lidenskaben. Julia Butschkow er kendt for sine meget identificerende og muligt provokerende personkarakteristikker, samt samfundsbillede og sit meget velformuleret og legende sprog. Novellen er meget nutidig og derfor meget let forståelig og aktuel. Den sætter spørgsmålstegn ved om vi alle hver især er begyndt at have os selv som nærmeste. Især giver hendes ordvalg os et bestemt indtryk af hovedpersonen, hvilket også gør sådan en person mere genkendelig.
Novellen er skrevet med 3. persons fortæller, med indre synsvinkel (subjektiv) fra hovedpersonen. Man oplever novellen fra hans vinkel og man får indsigt i hans tanker, følelser, adfærd og tilværelse. Der er blevet brugt dækket tale i novellen, som gør at vi føler os tættere på John. Fortælle tiden foregår over afgrænset tid af nogle timer om dagen, kun på side 3 får vi et ca. tidspunkt af hvornår novellen slutter da der står ”og nu kan han virkelig mærke, at det er over spisetid” (l.85) det er derfor aften da novellen slutter.
Det er gratis at oprette en konto