Den indre kamp. Den indre konflikt, man kæmper med. Det er ikke altid nemt. Skal man gå sine egne veje, og være ligeglad med andres helbred, være egoistisk og ikke tænke på om man kan gøre en forskel? Eller skal man ændre sine gamle vaner, til noget mere “ikke egoistik”? Det er en af de helt store spørgsmål som hovedpersonen i tekst 3 “Frugt” fra novellesamlingen Granit, 2018, går rundt med.
Teksten “Frugt” af Julia Butschkow, er skrevet med en personbundne fortæller i 3 person. Altså en implicit fortæller som man også kan kalde for en skjult fortæller, man ved ikke hvem det er da personen er ukendt og det er en alvidende fortæller. Det kan man for eksempel se på side 1 linje 1-2 “John bander, da han parkerer sin cykel foran Kvickly og kommer til at vælte en andens cykel, fordi der ikke er plads nok i stativerne”. Her ved fortælleren at han bander og hvorfor han gør som han gør.
I starten af teksten, virker hovedpersonen meget træt og irriteret, det kan man for eksempel se på de første to ord “John bander” (side 1, linje 1), her ser man han bander pga. han kommer til at vælte en cykel. Han virker til at have en dårlig dag, hvor der ingen tålmodighed er. “John er pissed.” (side 1, linje 6), der er han igen irriteret over at det ikke lige går hans vej. På side 1, linje 7 står der “Han trænger til en øl”, hvilket får en læser til at tænke på han har brug for noget andet at tage sig til, at han ikke plejer at være ude for sine normale rammer.
Det er gratis at oprette en konto