Koldt blod: en gyserhistorie

En kold fredag aften i november sad Hawra, Elham og Maria i Elhams sommerhus og spillede kort, mens de spillede begyndte mørket så småt at falde på udenfor. Pigerne havde glædet sig længe til denne her weekend, men Elham var lidt nervøs for hvordan det skulle gå, det var nemlig hendes første gang i sommerhuset uden hendes forældre. Det lille hus lå i Sverige, på grænsen til Holland. Huset var meget gammelt uden el og toilet, og det lå helt ensomt ude i skoven. Pigerne havde selvfølgelig taget en masse ting med hjemmefra, som de selv havde købt hos købmanden. Det var mest cola, slik og kager, men Hawra havde også købt en flaske "Koldt blod", selvom de andre ikke syntes at det var en god ide med alkohol, de var kun 15 år, og deres forældre skulle jo helst ikke opdage noget. Selvom ingen af dem havde drukket alkohol før, undrede de sig lidt over, at ingen af dem havde hørt om "Koldt blod" før ... men det var vel bare, fordi det var det sidste nye. Desuden virkede det slet ikke, som om at købmanden tog særlig tungt at de kun var 15 år, nej det var nærmest som om at han ville have dem til at købe det. Når men der var jo ingen, der sagde, at de behøvede at drikke den, selvom flaskens blodrøde skrift faktisk så rimelig spændende ud. Efter aftensmaden, besluttede pigerne sig for at sætte sig i sofaen og spille "Halvtolv". Efter det første spil, som Elham vandt, begyndte klokken så småt at nærme sig midnat. Da de havde spillet et par gange foreslog Maria, at de to tabere i det næste spil skulle drikke en tår af "det kolde blod". Efter en smule presning gik de to andre piger, med til ideen. Hawra gik udelukkende kun, fordi hun vidste hun var bedre end de andre til at spille "Halvtolv" og derfor håbede hun, at hendes evne ikke ville svigte hende denne her gang. Hawra vandt også, og Elham og Maria tog en slurk af flasken med "Koldt blod". Hawra tog det til at starte med ret roligt, men han kunne ikke lide, at Elham og Maria blev ved at drikke af flasken på en mærkelig grådig måde. Han prøvede at stoppe dem, men det var, som om de allerede var påvirkede af drikken, og hun havde svært ved at komme i kontakt med dem. Men da der ikke var ret meget tilbage i flasken, lod Elham og Maria Hawra trække dem ind i seng. Kort efter blev Hawra overmandet af søvnen. Da Hawra vågnede op næste morgen, følte hun en underlig, stikkende smerte på halsen. Hun mærkede efter. Der var blod. Hawra begyndte at svede. Mærkeligt, tænkte hun. Der er da ikke myg på den her årstid. Mon pigerne vidste noget? Det så ikke sådan ud. De lå bare og sov. Hun stod op og vækkede de to andre. De var blege og så underlige ud, men det var jo nok på grund af sprutten tænkte Hawra. Sært nok havde de to andre glemt alt om flasken med "det kolde blod", og det virkede på en eller anden måde, som om at de brød sig om, at Hawra mindede dem om det. Hawra tænkte ikke mere over det. Nu skulle de bare have det grineren. Og det havde de. Resten af dagen var pigerne ude i skoven, hvor de byggede videre på en hule, Hawra var begyndt på da det var sommer. Det var lidt koldt, men det tog de sig ikke af. under aftensmaden havde Elham og Maria ikke rigtig spist noget, de sad sådan set bare og gloede stivt ned på tallerkenen. Efter aftensmaden begyndte de at spille "Halvtolv" ligesom den første aften. Pludselig satte Maria "Koldt blod" flasken på bordet. Hawra gispede. Hun kunne mærke sveden trille ned ad panden. Flasken var fuld!. Men hvordan? Maria grinte. "Tag en slurk Hawra. Tør du ikke være som os?". Hawra fik et chok. Maria lignede pludselig ikke sig selv. Hun sad bare og stirrede på Hawras hals. Der var noget helt galt. Og hvor var Elham nu blevet af? Hawra skreg. Smerten væltede ind i kroppen på hende, da hun mærkede nogle skarpe tænder blive boret ind i hendes hals. i et splitsekund gik det op for hende, at det her ikke var hendes venner. De var blevet forvandlet til blodsugende monstre... Og så løb hun. Ud ad hoveddøren ud i den tusmørkeskov. De fulgte langsomt efter hende. Hver gang hun troede hun var i sikkerhed, kunne hun høre deres hvisken. "Haaaaawrrra hvor er du" "kom frit frem lille Hawra vi er dine venner" Hun kunne ikke se noget. Hun faldt over en gren, men rejste sig op. Hun havde aldrig før løbet så hurtigt før. Hun kunne knap nok få vejret, da hun omsider fandt en lille hule, hun kunne krybe ind i. Kort efter kunne hun høre dem komme snigende gennem skoven. Havde de opdaget hende? De stoppede op lige foran hulen. Hawra lå musestille. Få sekunder efter gik de stille videre. Hawra