Novellen omhandler hovedsageligt den lettere umodne, uskyldige Lovise og hendes for nyligt ægtede mand Konrad. Novellen skildrer Lovises møde med hendes egen frihed, ærlighed og drifter samt det ukendte og forbudte.
I begyndelsen af novellen introduceres vi for det unge par og deres ubetingede kærlighed til hinanden. De får i al stædighed lov til at gifte sig trods Lovises forældres stolthed, da Konrad er af lavere rang.
Allerede i starten af novellen bliver vi introduceret til Lovises idylliske forestilling om, at ægteskab er frihed og hun kan slet ikke forestille sig nogensinde at have hemmeligheder for sin mand. Men jo længere vi kommer ind i historien, jo mere ændres denne opfattelse.
Konrad og Lovises forhold virker en smule trykket. De kender ikke hinanden særlig godt da de bliver gift, selvom de har kendt hinanden siden spæd. Lovise ser ham muligvis mere som en faderfigur. Hun har ikke været klar til at blive gift allerede, men hendes stædighed overgår al fornuft. Det var nok slet ikke Konrad hun burde have haft.
Lovise lever nærmest i en drømmeverden hvor alting helst skal se pænt og præsentabelt ud. Lovise har en indre vildskab som hun ikke har stiftet bekendtskab med. Hvis man tager episoden ude ved fårene, hvor Mattias fortæller om fåretyven, virker det pludselig interessant for hende. Hun bliver på en eller anden måde opstemt af, at høre om hvordan Mattias vil få hævn over tyven. Det virker ikke som om at hun bliver bange over fortællingen. Hun kender ikke til frygt. Og da Konrad udbryder ”stakkels djævel”, svarer hun ham med ”Hvad er det dog du siger?” ”Hvordan kan du have medlidenhed med det frygtelige menneske?” Men han er jo ikke så frygtelig og frastødende da hun møder ham.
Det er gratis at oprette en konto