I Danmark og andre skandinaviske lande arbejder man ud fra den universelle velfærdsmodel, hvor alle har samme rettigheder og ikke mindst muligheder for at få hjælp, eksempelvis når det kommer til gratis uddannelse og at gå til lægen, hvorfor kendetegner den universelle velfærdsstat. Alle skal betale skat, hvormed modellen arbejder for at man tager for de rige og giver til de fattige, da staten sikrer borgernes velfærd igennem universelle serviceydelser og omfordeling via skatten. Et relevant spørgsmål at stille i denne sammenhæng er således, hvad der vil ske hvis Danmark bevæger sig væk fra den universelle velfærdsmodel, samt hvilke fordele og ulemper vil der være forbundet herom?
”Den universelle velfærdsstat er snart forbi”. Således lyder overskriften og ligeledes første sætning i uddraget for ugebrevet Mandag Morgen fra d. 24/1-2014, skrevet af Andreas Baumann. Baumann er af den overbevisning, at der kun er få universelle velfærdsydelser tilbage, idet han skriver at ”ved årsskiftet 2013-14 blev en af de sidste restende universelle velfærdsydelser fjernet, idet børnetilskuddet nu er indkomstafhængigt”. Altså modtager man ikke længere et fast beløb, der er gældende for alle, men i stedet afhænger det af indkomsten. Hertil supplerer Niels Ploug afdelingschef for personstatistik på Danmarks Statistik og mangeårig forskningsdirektør på SFI, med at vi egentlig ikke har ”(..) ret mange universelle ydelser tilbage. Fra i år er børnebidraget ikke længere universelt, og der for er det kun uddannelsessystemet og sundhedssystemet, hvor der er fri og lige adgang (..)”. Danmark er således ud fra A2 på vej i en anden retning en de værdier som den universelle velfærdsmodel bygger på. Men er det så godt eller skidt? En ulempe der vil opstå hvis Danmark bevæger sig væk fra den universelle velfærdsmodel, er at det på sigt vil medføre et tabt af flexicurity, hvilket er en sammentrækning af ordene flexibility og security, der hhv. betyder fleksibilitet og social sikkerhed. Mister man sit job i Danmark er det knap så stor en katastrofe som det kunne have været tilfældet i andre lande, da Danmark har en stærk social sikkerhed. Men en bevægelse væk fra den universelle velfærdsmodel kan således resulterer i at den sociale sikkerhed forværres i det at der ses en større risiko for at blive fyret.
Det er gratis at oprette en konto