Grænseoverskridende handlinger: sexchikane og flirten

Grænseoverskridende handlinger mellem medarbejder og chefHvor går grænsen mellem sexchikane og flirten? Emnet omkring grænseoverskridning i underholdningsbranchen, har haft et stort fokus, at der er startet en #Metoo bevægelse i Hollywood, som også har bevæget sig til Danmark. Dette handler om at der er for meget sexchikane og sexovergreb i underholdningsbranchen og nu er det på tide, at man råber højt, da der er for mange som oplever dette, men vælger at tie stille og holde det for sig selv. Efter at #Metoo bevægelsen startede, valgte nogle prominente kvinder fra Hollywood at slå sig sammen og lave ”Time’s Up”, dette har nu og bevæget sig imod Danmark. Alt for mange vælger at tieMange som arbejder indenfor underholdningsbranchen, oplever sexchikane og krænkelser på deres arbejde. Magtfulde chefer og overordnede misbruger deres magt og udnytter det til deres seksuelle bedrifter. Dette er et stort problem, da der ikke bliver talt højt om det og dem som oplever disse forfærdelige situationer, vælger at tie stille og lader som ingenting. Dette kan give stort bagslag og have alvorlige konsekvenser, for når man vælger at tie stille med noget, som har så stor en betydning, for ens selvværd og tilstedeværelse, kan det udvikle sig til et overlevelsesmisbrug, som fx alkohol- eller stofmisbrug. Derfor er det højest nødvendigt, at man fortæller om hændelsen og kommer frem med det, så hurtig som muligt, så ”gerningsmanden” kan stå til ansvar for sine handlinger og man kan få det nødvendige hjælp.Dette har fået de prominente kvinder i Hollywood til at gøre en indsats, for at hjælpe kvinder der arbejder indenfor tv- og underholdningsbranchen, som bliver udsat for krænkelser og sexchikane, her kan de hjælpe økonomisk og give moralsk støtte til dem, som søger deres hjælp.Dette kan komme til at redde en masse kvinder, som er blevet udsat for krænkelser og sexchikane fra deres overordnede eller selve chefen. Dette kan være deres vej videre fra sådan en frygtelig oplevelse. Uddraget fra DR TV: Nyhedsprogrammet Deadline nævner Dorte Rømer, hvor stort et problem der er med sexisme og overgreb, her fortæller hun om sine egne oplevelser igennem branchen og hvordan hun oplevede situationen.Mange som oplever disse ting, vælger at tie stille, på grund af frygt for at miste deres job eller deres status, de frygter hvordan de vil blive set på, hvis historien kommer ud, dette fandt Dorte Rømer ud af, da hun i et interview, valgte at stå frem som den eneste med sin historie, alle andre valgt at forblive anonyme.På den anden side, så er ordene sexchikane og overgreb også noget som bliver ”misbrugt” for meget, der er folk som overdriver for meget om det, for når mænd lige giver et lille venligt klap på en kvindes bagdel, så bliver det til et stort problem og bliver kaldt for sexchikane, men omvendt, når kvinder giver et venligt lille klap på en mands bagdel, så er det ikke en stor betydning. Dette fortæller filminstruktør og dramatiker, Ole Bornedal i kronikken ”Liktorernes Tyranni” til Weekendavisen fra d. 17. november 2017. Efter Peter Aalbæk, blev anklaget for sexchikane af kvindelige skuespillere. Spørgsmålene som, hvor går grænsen og hvornår er der taler om en rigtig sexovergreb/sexchikane? Bliver stillet meget i hans tekst, her forklar han også om at kønnet har en stor betydning og at underholdningsbranchen handler om at overskride sine egne grænser og hvis ikke man kan holde til det, så har man bestemt valgt den forkerte branche/karriere (S. 1. L.9).Der kan være en form for bevidst grænseoverskridende adfærd, hvor man er indforstået med handlingerne man indgår i og som skal udgøre et bestemt formål - såsom når man bevidst skal rykke grænser inden for dramatik og udvikle sine kunstskaber. Men så er der også den slags grænseoverskridende adfærd som er handlinger uden et professionelt formål og dermed bliver mere personligt - såsom et klap i måsen, hvor det ikke har været et tidspunkt, hvor begge parter har været indforstået med, at der kan opstå grænseoverskridende handlinger.Det er tydeligt at se, Ole Bornedals holdninger, når det kommer til grænseoverskridninger mellem kønnene. Jeg mener at han gemmer sig bag sit arbejde som filminstruktør og dramatiker, han bruger branchen som en undskyldning, for at overskride grænser, han mener at denne branche kun handler om at overgå ens grænser og kan man ikke lide det, så er det den forkerte karriere man har valgt.(S. 1 L.10) “Det er et job, hvor man flirter – bryder væggen for god tone, almindelig moral, nogle gange ovenikøbet sund fornuft.” (s. 1 l. 5). Alle brancher har varierende normalitet men alle mennesker har en individuel grænse, og den skal respekteres. Jeg undrer mig over, at Ole Bornedal kun tager udgangspunkt i skuespillerbranchen, når vi ved, at sexchikane på forskellige slags arbejdspladser har været- og stadig, er en væsentlig debat. Fordi man arbejder inden for samme erhverv med dramatikkens forskellige lege, så giver det ikke automatisk adgang til at begå sig grænseoverskridende overfor andre mennesker, når de ikke selv er indforstået med det og at kvinderne er selvforskyldt, fordi de omgås med ham og dermed allerede burde vide og acceptere, hvad de går ind til. NEJ! Bare fordi en kvinde ser sexet ud, går i ”udfordrende” tøj, så er det ikke ens betydning at hun søger noget ”frækt” og det giver ingen andre mennesker ret til at overskride hendes personliggrænser, det giver ingen ret til at tro at det er okay, at chikanere eller befamle hende.Der kan være flere årsager til, at folk ikke tør at stå frem med hændelser som disse. Der kan være tale om magtforhold, selvfornægtelse eller konsekvenser. Det kræver et stort mod at stå frem og fortælle om noget der er så sårbart som disse situationer. Denne type oplevelser møder vi også i nyhedsprogrammet Deadline fra den 26. januar 2018, hvor de sidst i udsendelsen kommer ind på den nye bevægelse “Time’s up”, hvor kendte kvinder fra Hollywood har gået sammen og vil give moralsk støtte til kvinder som er blevet krænket i forbindelse med deres arbejde. Dorte Rømer har taget noget alla det samme initiativ i Danmark, da hun selv blev udsat for grænseoverskridende adfærd af sin chef. Der er noget som indikerer på, at der er denne tendens, at når en person tør at råbe op om sådanne slags oplevelser, så bliver det mødt med skeptiske øjne og en fordrejning af selve problemstillingen. Rømer fortæller således “Det var voldsomme reaktioner. Altså, det var hån, latterliggørelse og folk der ringede og skreg. Der var en meget kendt mand som sagde sådan lidt “Og hvem er hun? Hende har jeg aldrig set før.” (05:08). Det er besynderligt og tankevækkende på samme tid, at vi lever i et samfund, hvor sexchikane ikke bliver taget alvorligt. Dorte Rømer og hendes historie er et levende bevis på, at vi altså har et samfundsmæssigt problem, som vi burde sætte fokus på og forholde os til. Det vigtigste i debatten om grænseoverskridende adfærd mellem kønnene er, at alle burde at tage emnet mere seriøst og se den alvor, der ligger i det og faktisk handle på det. Uanset om man så ser #MeToo bevægelsen, som en overdrevet reaktion fra kvindernes side, så er det stadig vigtigt at kunne se, hvad der ligger bag denne sag. Det at der foregår grænseoverskridende adfærd mellem kønnene i verden er et aktuelt problem, som vi burde sætte sig ind i og ligge en stopper for det, i stedet for at bagatellisere. Dem der udsætter andre for grænseoverskridende adfærd skal stå til ansvar for deres handlinger uanset hvor berømte, magtfulde og indflydelsesrige de måtte være.