Fiktive fremstillinger af socialt udsatte

I vores senmoderne samfund og den dertilhørende fiktion kæmper flere socialt udsatte med livet og tilværelsen i et samfund der bærer præg af aftraditionalisering og individualisering.

Flere og flere er i dag forbi psykiatrien for at få stemplet ”psykisksyg”, alt imens andre kæmper kampen mod disse sygdomme alene og ensom, uden medicin eller den rette faglige hjælp. De som ikke er så heldige at få stemplet fra psykiatrien, modtager i stedet samfundets trøstepræmie, nemlig medlemskab i kategorien ”socialt udsatte”. Et Liv med psykiske sygdomme som eksempelvis ADHD, autisme eller skizofreni er næsten umulig, at leve uden hjælp, enten i form af medicin eller redskaber til at skabe kontrol over sygdommen i bestemte situationer. Uden hjælpemidler kan selv de mest tilregnelig ting såsom arbejde, at hænge ud med venner eller at have en kæreste være særdeles svært og omtrent umuligt. Det besværlige liv som socialt udsat bliver i Julia Butschkows novelle ”Frugt” fra 1978 fremstillet gennem den pessimistiske John, som formodentligt lider af skizofreni. Gennem novellen ser man Johns personligheds skift og får indblik i hans sølle liv som social udsat, uden hjælp fra samfundet. Gennem denne artikel vil jeg navnlig analysere hovedpersonen Johns udvikling gennem novellen, samt fortællerforholdene. Desuden vil jeg perspektivere novellens fremstilling af den socialt udsatte John til den spiseforstyrrelses ramte gymnasiepige Sara fra Jesper Wung Sungs novelle ”De tre veninder” far 2000. Der ligesom ”Frugt” har emner som ensomhed, psykiske sygdomme og frustration over livet i højsædet.