Analyse af H.C. Andersens 'Moderen med barnet'

I denne opgave vil jeg sætte fokus på romantikken som genre, og hvilke temaer der er indenfor perioden og tekster jeg vil undersøge nærmere. Jeg vil have fokus på H.C Andersens tekster, “skyggen” “I Danmark er jeg født” og “Moderen med barnet”. Romantikken som genre er en kulturstrømning som varede i 1800-tallet. Perioden begyndte lidt før det 18-århundrede, og sluttede omkring 1870, hvor det moderne gennembrud begyndte. Romantikken opstod efter oplysningstiden, hvor fornuften herskede og spillede en stor rolle, i forhold til fakta, som mål og vægt. Romantikken som genre, havde fokus på følelser og idealer, hvilket var kernen til tilværelsen. Danmark var i krise i Romantikkens periode og i 1813 gik staten blandt andet bankerot, og i 1814 mistede Norge til Sverige. Disse kriser gjorde at Danmark fik en ny strategi, og derfor betød det at kunstnerne havde et stort behov for at få Danmark til at fremstå på bedst mulig vis. Mange kunstnere havde idylliske værker, som symboliserede det gode og skønne liv. Der var mange måder at udtrykke romantikken på, og derfor er der tre former for romantikken. Universalromantik, National Romantik, og romantisme. I de tre tekster vi kommer til at møde, kommer vi blandt andet til at opleve det gode, det onde, fornuften, lidenskaben, det bevidste, det ubevidste, fantasien, fædrelandskærligheden, og splittelse. Digtet “Moderen med barnet”, er skrevet af H.C Andersen i 1829, og har J.C Gebauer komponeret melodien senere hen. Digtet handler overordnet set om en bondefamilie på landet, og vi bliver præsenteret for moder, søn, kat og hund. Det episke digt fortæller en form for lille historie, selvom det er en konkret situation, med forskellige karaktere i spil. Digtet er i tre strofer og otte vers. Når man læser eller synger digtet, føler man der er en form for kronologisk rækkefølge selvom digtet beskriver én situation. Vi starter med at blive præsenteret for huset, så møder vi moderen, som på en eller anden måde er husets myndige, også kommer hendes efterkom, nemlig hendes søn, og til sidst møder vi “tilflyttere”, altså kæledyr. Selvom fortællingen, er skrevet, som om vi man er i nuet, og i en situation, kan man godt mene at fortællingen strækker sig over en længere periode. Måske hver aften henover sommeren. I der bliver skrevet “I den røde aftensol, sidder moder i sin stol, kinden luer dobbelt rød” går jeg udfra at vejret er til at sidde ude og derfor er det sommer. Digtet er skrevet, som om vi har en tredjepersonsfortæller, og ikke en altvidende, fordi vi ikke får af vide hvad personernes tanker og følelser drejer sig om. I digtet støder vi på universal romantiske træk, fordi vi bliver præsenteret for det gode, og skønne liv, omkring natur. Vi bliver præsenteret for en situation der er helt speciel. Sprogbrugen er meget positivt beskrivende, som også er et kendetegn fra romantikken. Der er mange parrim der forbinder digtet, og det gør digtet meget mere idyllisk. Der bliver blandt andet beskrevet “moder klapper barnets kind, see hvor sødt det sover ind, drømmer om de engle smukke, i sin lille pene vugge.” I digtet er der en form for dualisme, og det gode og skønne liv. Temaet i digtet er det gode liv, rolige omgivelser og natur, og budskabet med digtet er fællesskab, og det at være taknemmelig. Hvis man skal sammenligne “Moderen med barnet” og “I Danmark er jeg født” kan man argumentere for og imod de minder om hinanden. Begge digt og sange, består af otte vers, enderim og det samme budskab, taknemmelighed. Digterne er også vidt forskellige på den måde at “Moderen med barnet” har en tredjepersonsfortæller, og “I Danmark er jeg født” har en jeg-fortæller. “I Danmark er jeg født” har en del billedsprog, for eksempel “du danske sprog, du er min moders stemme”, som er en personifikation, eller “Hvor sproget er min moders bløde stemme” og “Som en sød musik mit hjerte når”, er begge sammenligninger, og i “Moderen med barnet”, møder vi ikke rigtig billedsprog. En forskellighed mere er blandt andet at i “Moderen med barnet” møder vi kun en type rim, som er parrim, og i “I Danmark er jeg født”, møder vi også krydsrim. Digtet “I Danmark er jeg født” er et digt der tilhører Nationalromantikken, og fædrelandskærlighed, så på den måde er begge digte ikke helt ens men har et par ligheder, men dog med flest u-ligheder. Historien om “Skyggen” handler om en lærd mand og hans skygge. Den lærde mand sender en dag sin skygge over til genboen. Skyggen kommer ikke tilbage. Først mange år senere, og på det tidspunkt er alt ikke som det plejer. Skyggen er blevet en fornem mand, og klæder sig nu som menneske. Skyggen har taget magten over den lærde mand. Rollerne er byttet. Efter 3 ganges samvær, ender den lærde mand med at blive skyggens skygge. Skyggen ender faktisk med at få prinsessen og det halve kongerige, og den lærde mand bliver henrettet. “Skyggen” og “Moderen med barnet” er to vidt forskellige tekster og derfor deler de ikke særlig mange ligheder heller. En lille lighed mellem de to kunne blandt andet være at i “moderen med barnet” er moderen udenfor om aftenen som er et tegn på varme, og i “skyggen” starter historien egentlig et varmt sted. “i de hede lande”. De mange u-ligheder er blandt andet at “skyggen” er en del af romantismen fordi den er baseret på en form for “dobbeltheden”, fordi der er to sider af et menneske, og det møder vi i denne historie, hvorimod at “moderen med barnet” er baseret på det gode, og der møder vi intet ondt, derudover er “skyggen” et kunsteventyr og har mange genretræk, hvorimod at “Moderen med barnet” er et digt. En forskel fra de to kunne også være at digtet selvfølgelig ikke har de store eventyr træk og derfor ikke har eventyr tallene, hjemme-ude-hjemme princippet, eller en form for udfordring der skal gennemføres. Her er det tydeligt at se der er stor forskel mellem de tre tekster, selvom de alle er en del af romantikken. Alle tre tekster hører til forskellige undergenre inden for romantikken. “Skyggen” hører til romantismen, “Moderen med barnet” hører til universalromantikken, og “I Danmark er jeg født” høre til nationalromantikken. De tre tekster er skrevet af H.C Andersen og derfor kan det undre at det er tre så vidt forskellige tekster, men jeg konkludere at de hænger sammen alligevel. Alle tre tekster har temaer og budskaber som de fleste mennesker kan relatere til, og det tror jeg er det samlede budskab fra H.C Andersen, at kunne relatere er meget vigtigt, og alle disse situationer møder man i livet, uanset hvem man er.