At eftervise henfaldsloven ved at undersøge om tælletallet af et radioaktivt stof aftager eksponentielt som funktion af tiden. At bestemme halveringstiden for gammahenfaldet af Ba-137m.
Teori
Betaminushenfald kan forekomme, hvis en atomkerne har et overskud af neutroner i forhold til en stabil kerne af samme grundstof. Her omdannes en neutron i moderkernen til en proton, imens en elektron og en antineutrino udsendes. Her findes datterkernen på kernekortet ved at gå en plads til venstre og en plads op. Reaktionsskemaet kommer derfor til at se således ud: 001n +0Z+1AY +o-10e+ve . Ved gammahenfald, sker der en proces, hvor en exciteret atomkerne udsender sit energioverskud i form af en energirig gammafoton. En exciteret atomkerne betyder at atomkernen er i stand til at skaffe sig af med et overskud af energi for at komme i grundtilstanden. En exciteretxs atomkerne betegnes med en stjerne “*”. For gammahenfald ser reaktionsskemaet ud på følgende måde: oZAX*?0zAX+?
Henfaldsloven viser sammenhængen mellem hastigheden af antallet af moderkerner i en radioaktiv prøve aftager med antallet af moderkerner er ligefrem proportional. Henfaldsloven er løsningen på en eksponentialfunktion, hvor sammenhængen er en såkaldt differentialligning.
Af henfaldsloven forekommer to versioner:
N(t)=N0 ?e-k?t
N(t)=N0?12otT1/2
Her er N0antallet af moderkerner, hvor t angiver tiden, k er henfaldskonstanten og T1/2angiver halveringstiden. Halveringstiden fortæller hvor lang tid, der er gået før halvdelen af en bestemt mængde radioakive kerner er henfaldet, og den afhænger af typen af radioaktiv isotop og mængden af radioaktive kerner. Henfaldskonstanten k med enheden s-1 angiver den brøkdel af kerner, der henfalder hvert sekund. Den beregnes som forholdet mellem aktiviteten og antallet af moderkerner. Baggrundsstråling er den mængde stråling, der er til stede på et givent sted på grund af radioaktive isotoper.
Det er gratis at oprette en konto