Ansvar: at stå til ansvar

Det er meget svært at forklare hvad ansvar er, men vi har alle sammen stået til ansvar før i vores liv, så vi burde kunne forklare det nemt og hurtigt, men det kan jeg ikke. For mig er ansvar såsom at passe sine søskende imens ens forældre er ude og handle ind eller at når jeg skal på arbejde, at jeg så skal prioritere min tid ordentligt derinde, det er ansvar for mig. Men jeg ved at ved nogle folk er ansvar helt anderledes, jeg ved nemlig at på for eksempel hjemløse er at tage ansvar en stor del af deres hverdag, fordi at de har det ansvar for dem selv at de ikke skal tage stoffer, at de ikke skal drikke, at det ikke skal bruge alle deres penge på noget crap, men noget som de enten kan bruge eller har meget brug for. Jeg forstår godt hvis at de har brug for medicin stoffer og sådan noget, men hvis at de køber sådan noget coke, og MDMA (det er de eneste stoffer jeg kender) eller noget lignende, så er det jo ikke at tage ansvar.

Der var en gang da jeg var lille hvor at jeg vågnede op til at jeg var alene hjemme om morgenen og der var helt mørkt, min far og mor var taget hen til min mormor, min lillebror var taget med dem, min storesøster var taget på arbejde. Den eneste som var hjemme var min hund Lego. Da jeg gik udenfor så jeg min nabo som stod og vaskede bil, så jeg gik hen til ham og spurgte hvor mine forældre var (fordi at jeg ikke vidste det der, fordi at de først fortalte det til mig da jeg kom hjem), han sagde at han ikke vidste hvor mine forældre var. Han sagde til mig om jeg ikke lige kunne holde øje med hans bil imens at han lige gik i bad, og så sagde jeg selvfølgelig ”jo, det skal jeg nok”. Der gik en halv time så kom han ud igen, han sagde ”tak fordi at du lige kunne passe godt på min bil [NAVN A]”, så sagde jeg ”det var så lidt”, men da jeg kom tilbage, så var min hund der ikke. Jeg blev ved med at kalde og kalde men jeg kunne ikke finde den. Min mor, far og lillebror kom hjem. Min far spurgte ”hvor er Lego”, så sagde jeg ”det ved jeg ikke”, så spurgte han om jeg ikke havde passet på den imens at de var ved min mormor, men inden at han spurgte mig om det, huskede jeg at jeg ikke lukkede døren efter mig da jeg gik hen til min nabo. Jeg sagde det til min far og min mor, og de løb ud for at finde ham. Efter lidt tid kom der et opkald på min fars telefon, det var en som hed søren, som ringede. Han havde fundet Lego. Jeg havde helt glemt at på hans halsbånd var der min mors og min fars telefon nummer på, så det var derfor at han vidste at det var vores hund. Jeg var mega glad over at vi havde fundet den, og min mor sagde til mig at det var godt at jeg ledte efter ham med dem, men næste gang skulle jeg huske at tage noget som hed ”Ansvar”. Det vidste jeg ikke hvad betød i starten, men så lærte min mor mig det, og så lærte jeg hurtigt at tage ansvar.