Refleksion over ansvar

For mig betyder ansvar omsorg, loyalitet, moral og hjælpsomhed!Her vil jeg fokusere på generelle ansvar som menneske.Ansvar er en stor ting. At man skal tage ansvar for sig selv og for andre er det samme som at man skal lære at sørge for sig selv. Jeg har aldrig skulle tage ansvar overfor mine søskende, men jeg har haft et ansvar overfor mine forældre. Altså har jeg mine pligter her hjemme, jeg har haft et ansvar over for vores kaniner vi har haft. De skulle have mad og drikke, og der skal skiftes halm ved dem. Jeg har også haft et marsvin, som jeg skulle tage ansvar overfor. Ansvar er en vigtig ting! Når man bliver voksen og flytter hjemmefra, kan det have en rigtig stor betydning at man som barn har haft ansvar, at man har sørget for noget. Ansvar har også noget med selvstændighed at gøre. Når man tager ansvar bliver man mere selvstændig, altså man skal ikke have hjælp fra forældre eller venner hele tiden. Man kan for eksempel selv vaske tøj, lave mad og ordne andre huslige pligter når man er flyttet hjemmefra, så skal man ikke lige ringe til mor. Når man viser at man kan tage ansvar og hjælpe andre, så viser man at man er moden og opfylder de pligter man har. Man har også et ansvar overfor ens venner eller veninder, hvis man for eksempel har en ven der er kommet ud i narkomiljøet, så mener jeg at man skal tage ansvar og prøve at hjælpe. Man skal ikke bare være ligeglad, heller ikke hvis ens ven er ulykkelig så skal man trøste og hjælpe. Forældrene har også et ansvar, så det kan være en god ide at snakke med den pågældendes forældre og fortælle dem hvis man har mistanke til at der er noget galt. Man skal heller ikke stå med det hele selv, man kan tage for meget ansvar, så det er vigtigt at få hjælp. Man kan få hjælp af andre venner, men man kan også gå til et eller andet behandlings sted og spørge, hvad man kan gøre, men det kommer også an på hvad vennen er kommet ud i.Jeg kan godt lide at have ansvaret for meget små ting, men hvis det udvikler sig og bliver større ting, kan jeg ikke lide det, for hvis det går galt, får jeg skylden, og jeg synes ikke om skyld. Men det er også vigtigt at man tager ansvaret for det man har gjort galt og ikke skylder skylden på andre. Ansvaret er mit og ikke dit! I skolen har man også et ansvar, man skal følge med og lave lektierne selvom det kniver et par gange, eller mange gange med mig, men det er stadig et ansvar, som der bare er mange der ikke gider have på sig. Det er ikke lærerne eller forældrenes ansvar at man får lavet sine ting og får gode karakterer. Det er kun en selv der kan gøre det bedre og nå toppen. Det er også personens eget valg om han eller hun vil dovne den af og dermed ikke få lavet sine ting lidt ligesom mig eller nå toppen, som jeg gerne vil. Men man skal selv stå til ansvar for det hele i sidste ende. For det kan være hele ens liv man ødelægger og spolere. Når man tager ansvar over for andre, er det vigtigt at man er sikker i sin sag, hvis man er i tvivl er det som sagt bedre at søge hjælp. Ellers kan det have betydning for resten af personens liv, og så vil man for det meste føle sig skyldig og have dårlig samvittighed. Man kan nemt være uansvarlig, hvilket vil sige at man ikke tager ansvar for de ting man gør og siger. Uansvarlighed mener jeg har noget med samvittigheden at gøre, får man dårlig samvittighed over små ting, vil man hurtigt blive mere ansvarsbevidst, men, hvis man aldrig har dårlig samvittighed, er man ligeglad med andre og bliver derfor uansvarlig. Tit fører uansvarlighed, mistillid og mistro med sig, i det at ens medmennesker ikke kan stole på en. Man har et ansvar for at stå ved et valg, hvad enten det er et personligt valg eller et valg for andre.