Mette Fredriksen udfører en meget personlig tale. Hun siger rigtig meget jeg, os og vi. Her snakker hun i 1. person, vi ved kun det hun ved og vi hører det fra hendes synsvinkel. Hun snakker om personlige erindringer som fx, ”Når jeg skal forstå mine egne værdier, min måde at være mor på, mit forhold til religion og traditioner. Mine politiske holdninger. Ja, sågar mine madvaner – så er der ganske meget, der har rod i min opvækst hjemme i Aalborg.”. Hun bruger ord som min/mine og mit, til at indikere at det er hende selv der fortæller. Hun bruger også rigtig meget ”vi”, det giver en følelse af at der ikke er forskel på hende og borgerne, at de er på lige fod. Det er nok også derfor hun overhovedet ikke bruger ”du”. Når hun siger ”I”, snakker hun om en større gruppe, som når hun snakker om børn og unge. ”I gik på gaden. I krævede handling. I har skubbet til jeres forældre og bedsteforældre. I gjorde Folketingsvalget sidste år til et klimavalg. Det er stærkt. I giver håb.”, her snakker hun om en gruppe og tiltaler dem med ”I” for at gøre ordende mere personlige. Ud fra hvad Mette Fredriksens valg ar emne, bliver det meget nemt at se at modtageren er børnene og især børn der har det svært i hjemmet.
Det er gratis at oprette en konto