Krimi

Han kom grædende op ad skråningen. Han holdte sin brækkede højre arm oppe med sin venstre hånd, som han havde slået meget voldsom. Han gik langsomt ind under tankstationens store tag. Han satte sig ned på en bænk, og holdte om sin venstre arm om sin højre brækkede arm. Han sad og græd og råbte alt muligt ud over det hele. Til sidst da han fik så meget stres af at råbe så meget, knuste han ruden ved tankstationen. Der er var heldigvis ikke nogen, der kunne høre det store slag. Men på det tidspunkt hvor han skreg og knuste ruden, var han også sulten. Men heldigvis slog alarmen. Men han gik hverken i panik eller blev bange. Han forsatte bare hen imod køleskabet, hvor der var mad og drikkevarer. Han spiste og spiste og spiste, indtil at han kunne høre sirener. Det var først der hvor han reagerede. Han stod med en noget i sin ene hånd og noget i den anden ­ det var en dåse cola og en sandwich. Han havde munden prop fyldt og da han så noget lys, som kom fra en politimands lommelygte. Han løb alt hvad kunne ud af butikkens bagdør. Pludselig blev der råbt: "STANDS DET POLITIET!" og han løb og løb så hurtigt han kunne. Politimanden slap sin hund løs, og sagde: " efter ham!" derefter løb politimanden efter hunden, som var løbet efter drengen. Drengen løb ud mod det røde skilt og forbi det. Han løb så langt han kunne, indtil han så en stor skov. Der tænkte drengen, at han kunne gemme sig i et stykke tid. Hunden var stadigvæk bag ham, så han satte de sidste kræfter på og løb alt hvad han kunne ind i skoven. Han gemte sig bag et træ hvor politimanden ikke kunne finde ham, men han havde ikke regnet ud at politihunden var toptrænet og havde en god lugtesans. Da politimanden og hunden kom ud til skoven, sagde politimanden til hund: " søge.. søge.. søge.. " og hunden gik i gang med at snuse efter drengen. Imens brugte politimanden sin lommelygte, for at finde drengen. Han tilkaldte sin kollega over walkie-talkien. Efter et stykke tid, kom politimandens kollega. Drengen, som havde gemt sig bag et træ, havde set hunden og begyndte at liste sig væk. Til sidst hørte politimændene hunden gø. De lyste med deres lommelygte, og så at hunden løb efter drengen. Politimændene skyndte sig hen til deres politibil, og kørte hen i mod drengen. Drengen forsatte med at løbe igennem skoven. Politiet brugte en lygte, som de havde ovenpå taget, så de kunne se drengen og hunden. Drengen var ved at være træt, men opgav ikke at stoppe. Politiet blev ved med at lyse og råbe efter drengen: " STANDS! " men drengen nægtede at stoppe, og blev ved og ved og ved med at løbe. Til sidste måtte han igen lægge alle sine kræfter i, og løbe alt hvad han kunne ind i skoven. Han løb da lidt væk fra hunden, som også måtte havet tabt synet af drengen. Drengen gemte sig denne gang nede i en lille hule. Hunden stoppede op, og snuste efter drengen. Da politiet kom måtte de igen lyse med deres lommelygter, for at finde drengen. Drengen hørte politiet. Politiet havde ikke noget valg, og måtte derfor tilkalde assistance. Da drengen hørte det, fik han et kæmpe chok nød til at komme væk i en fart. Drengen tænkte at han snart ikke kunne gemme sig længere, han måtte se i øjnene at han ikke kan løbe fra 6 politimænd, som politiet tilkaldte via. deres walkie-talkie, hvor 3 af dem havde hunde med. Men drengen tænkte, at han lige vil prøve endnu en sidste gang at slippe væk fra politiet. Da drengen havde fri chance, skyndte han alt hvad han