Intertekstualitet og eventyr: analyse af genretræk

Et eventyr er opdelt i to meget bekendte faser, folkeeventyr og kunsteventyr.

Folkeeventyret er en oprindelig mundtlig fortælling, som er skrevet ned for mange år siden.

Kunsteventyret er et nedskrevet eventyr, skrevet af en forfatter vi kender. Forfatteren låner forskellige genretræk.

Intertekstualitet er et begreb der bruges til tekstens afhænighed, altså hvad er teksten forholder sig til, hvad er grundplanen til tekstens hensigt eller bare hvad teksten citere til, fra en anden tekst.

Opg 1 - Hvad ved i om eventyrgenren? Lav en liste med genretræk

Et eventyr skal være bygget op om et emne eller et budskab, det får vi ved hjælp af genretræk. Det kan enten være i historiens drejning eller selve historien. Eventyr starter altid med ”der var engang” og slutter med ”de levede lykkeligt til deres dages ende” og har ofte magiske tal i sig, som ”3, 7, 13”. Der er også ofte typer i eventyrer, som fx ” den gode, den onde, stedmoren, kongen, prinsessen, vendepunktet osv ”. Når vi tænker på eventyr, tænker vi tit på H.C. Andersen eller brødrene Grimm, da det er nogle af vores største forfattere indenfor eventyrgenren. De fleste eventyrer vi kender i dag, findes også som Disneyfilm. Vi kommer også nogen gange mødt af personificering i eventyrere, det er meget normalt.