Den 11. marts lukkede Danmark ned, og hurtigere end Danmarks statsminister Mette Frederiksen fik afsluttet pressemødet, var mange danskere på vej ud at hamstre, selvom opfordringen fra supermarkederne og statsministeren lød på, at der var mad nok og derfor ingen grund til at hamstre. Alligevel brød danskerne regler om afstand og god hygiejne, da de senere på aften stod i tætte lange køer i supermarkedet, for at være sikker på at få varer nok til det næste stykke tid.
Den pludselige nedlukning af Danmark kom bag på mange, og dette chok kom hurtigt til udtryk, da mange hundrede danskere strømmede ned i deres lokale supermarked for at hamstre. Selvom Mette Frederiksen gjorde det klart på pressemødet, at der ingen mangel på dagligvarer var, og at der derfor var mad nok, trodsede mange danskere hendes råd om at give plads til hinanden, holde afstand, have god hygiejne mv. og endte derfor en sen hverdagsaften i et supermarked med overfyldte kurve og tætte lange køer.
På mange måder chokerede det mig, at danskerne opførte sig så uansvarligt! Vi var nu pludselig i en sundhedskrise, hvor alvoren først rigtig ramte, da alt omkring os på et splitsekund blev lukket ned på ubestemt tid, men alligevel var det for mange ikke blevet en realitet, hvor alvorlig situationen faktisk var. Tanken er da for de fleste heller ikke fjern, når det gælder om at sikre, at man kan få mad på bordet, og jeg forsøger på ingen måde at sige at det er forkert, men for mit vedkommende ser jeg problemet i, at vores statsminister forsikrer os om, at vi har mad nok, men at vi derefter går imod hendes opfordring, og køber mere toiletpapir, end man får brug for det næste stykke tid, og at man køber alt det gær, man kan bære ud, selvom man aldrig før har bagt brød. Det, synes jeg, er alvorligt! At vi ikke engang stoler på vores egen statsminister.
Det er gratis at oprette en konto