Personlig beretning om COVID-19 nedlukningen

Det var en helt normal dag. Jeg stod op klokken 7:00. Jeg gjorde mig klar, til at tage i skole. Imedens jeg spiste morgenmad, så jeg nyheder, med min far. Normalt synes, jeg ikke rigtig, det er spændene, at se nyheder, da der ikke var sket så meget, i øjeblikket, men den dag, valgte jeg at se nyheder. Der så jeg, at der var frembrudt en virus, i Kina. Der var i øjeblikket, kun 7 personer med denne virus. Heldigvis, var virussen kun i Kina. I De første 2 måneder, var virussen kun, i Kina, men den spredte sig hurtigt, til mange andre lande. Jeg kan huske den dag, den første person i Danmark, blev smittet med virussen. Det var første gang, jeg rigtig var blevet bekymret, for hvad der nu ville ske. Der gik nogle dage og virussen blev ved med at smitte flere og flere. Jeg havde terminsprøve, da nyhederne skete, statsministeren ville, holde pressemøde for hele landet, kl 19:00. Det var tredje dag, af mine terminsprøver. Jeg kan huske at jeg faktisk håbede på, at skolen ville lukke ned, så jeg ikke skulle til terminsprøverne. Den dag, var jeg til træning, jeg kom hjem og var klar til at se pressemødet. Jeg tændte fjernsynet, der sad hele min familie og ventede, til statsministeren viste sig. Der var hun, statsministeren begyndte, at snakke. Det første jeg kan huske var, hun sagde at alle træningscentre, ville lukke ned. Det blev min bror og jeg lidt bedrøvet over, men så sagde hun også lige efter, at skolerne ville lukke ned, der blev jeg faktisk lidt glad, da vi havde