Herman Bang var en af kulturkampens oprørske forfattere. Herman Bangs noveller er ofte impressionistiske, og tager udgangspunkt i kvinders undertrykkelse, omhandler blandt andet tit kvindelige stille eksistenser.
Frøkenen handler om en enke præstekone, som bruger sit liv på stille eksistenser. ”Frøkenen” har to faste ”veninder” eller brugere af hende. Karen, hendes tjenestepige fra præstegården som kom i uføre med hendes forlovede og fik et barn, hun fulgte bare med videre, og en ældre dame Line som har haft nedsatte sanser gennem en årrække.
Frøkenen er præste-enke og lever i et lille byhus med en have fuld af blomster og planter. Enken er nok midt i halvtredserne, og holder sig godt i gang. Hun har ingen børn, derfor navnet ”jomfruen”. Hun har mange bekendtskaber med menneskene fra byen og inviterer til kaffe, og ingen skal gå glip af saften. Når en er død på fattiggården så plyndrer hun straks bedet og binder en krans.
Frøkenen er bange for hun ikke vil opfylde det som folk forventer af hende, og derfor gør hun hvad hun kan, for at være noget for så mange som muligt af dem hun mener, kan have brug for det. Hun har et bredt socialt netværk, men ingen af disse mange forhold og bekendtskaber lader til at vare nogle hun betegner som venner. Hendes venner er døde og hun savner dem, især når hun læser gamle breve om aftenen. Muligvis er det for at holde ensomheden på afstand at hun holder liv i de overfladiske venskaber med Karen og Line især. Hun har ligeledes et tilknytnings problem, hun kan ikke tåle at se noget dø, eller ting forandre sig. Samtidig indeholder hun en stærk psyke, hun lader sig ikke slå ud af lidt sladder i byen. Men hendes liv ligger ikke op til at der kommer til at ske de store forandringer i hendes tilværelse, hun sidder derimod fast i udviklingen som vi også oplevede Irene Holm.
Det er gratis at oprette en konto