”Først ville far ikke tro på historien, men snart faldt han sammen og hviskede, at livet var forspildt og jorden snart gik under med et brag, i skulle altid elske hinanden”(s.76 l.2-4).
Når fortiden gemmer på en fortælling om kaos og skam er den svær at konfronteres med. Modsætninger er et af livets essentielle fundamenter og det er en skrøbelig balance af gensidig afhængighed som på samme tid er hinandens eksistentielle forudsætninger. Det er denne skrøbelige balance vi bliver konfronteret med i Charlotte Weitzes ”brødrene”, når fortiden ses i øjenene, harmonien støder på kaos og modsætningernes balance bliver testet. Novellen hører med til novellesamlingen ”det hvide kvarter” som blev udgivet i 2011 hvor vi følger det småborgerlige hverdagsliv med en perfekt facade. Men begynder man at skille facaden ad kan den gemme på mørke hemmeligheder og en fortid der er alt andet en idyllisk.
En personbunden 3. persons fortæller følger karakteren Frode, som er flygtet fra sit hus og antaget død. Da en person Lars ankommer til Frodes tidligere hus, sættes handlingen i gang og i et skift af flashbacks og nutidsfortælling dykker man ned i en fortid, præget af kaos og konflikt. Allerede i starten konfronteres læseren med spørgsmålet om Lars er Frodes søn og det er den søgen på svaret, som udgør den røde tråd igennem hele novellen. I takt med at Lars river Frodes tidligere hus ned stykke for stykke i søgen efter sin far, kommer vi tættere ind på Frodes fortid. Her er det Frodes forhold og mord på den adopterede bror Adolf der står i midtpunktet under hele fortællingen.
Det er gratis at oprette en konto