Grundloven: historie, enevælde og demokrati

Den 5. juni 1849 blev Grundloven vedtaget. Grundloven er den Danmarks vigtigste lov. Man kan også sige, at den er Danmarks forfatning. Det vil sige, at Grundloven er den lov, der beskriver de grundlæggende regler for vores samfund. I Grundloven står der bl.a. beskrevet den enkle borgers rettigheder, som fx: ytringsfrihed, religionsfrihed og værnepligt. Der står også beskrevet, at den øverste magt skal deles mellem den lovgivende (Folketinget), den udøvende (regeringen) og den dømmende (domstolene).

Inden Grundloven blev indført, hed styreformen enevælde. Enevælde var styreformen i de fleste europæiske lande fra 1600-tallet til starten af 1800-tallet. Men i Frankrig i 1848 skete der noget, som ændrede det hele. Borgerne i Paris gjorde oprør mod den franske konge, og han blev afløst af en præsident, som var valgt af folket. Den såkaldte franske februar-revolution gav andre europæiske lande mod til at gøre det samme, fordi folk ville have mere indflydelse. Det var dog ikke det, der skete i Danmark. Det gik mere roligt til. Den danske konge indså nemlig selv, at han måtte dele sin magt med folket. Han gik derfor med til at indføre en forfatning. Det var smart, for samtidig med det, kunne han selv blive på tronen. Det var altså på den måde, det skete, at vi fik Grundloven.