Hvad sker der når de fattige bliver gamle og ikke kan klare sig selv, og bliver alle behandlet med retfærdighed? Kan det virkelig passe, at svinene ikke får nogen konsekvenser når den stakkels dame skider sig selv op ad ryggen af skræk? Det er noget Henrik Pontoppidan lægger fokus på, i sin Novelle ”Naadsensbrød”, hvor en dame bliver fragtet til et alderdomsfængsel med lort op af ryggen.
Skrevet af …
Der er meget fokus på de fattiges grundvilkår i tiden, hvor novellen blev skrevet, den sociale undertrykkelse og den magtfordeling, som i gamle dage var uretfærdig. Pontoppidan gerne vil nå ud med et budskab om, at det ikke er okay at mennesker behandler gamle på den måde de gjorde ”… og et Kvartpund tørt Rugbrød, hvilket sidste de ihærdigt og begjærligt sutter i sig med de tandløse gummer” (side 110, strofe 9).
Georg Brandes opfandt de 3 k’er, som står for kirke, klasse og køn. I novellens tid blev der kun ringet med klokkerne i kirken, hvis det var en rig der var gået bort, men ikke når en fattig gik bort. Der var en overklasse og en underklasse, lige såvel som der er i Pontoppidans novelle, og kvinderne havde ikke lige så mange rettigheder som mændene i 1800-tallet.
Det er gratis at oprette en konto