Vi er alle sammen samlet her for at fejre os. I dag er vores sidste skoledag og sidste dag som 9. Klasses elever. For cirka 10 år siden startede vi i o klasse. Vi stod klar med opsat hår, fint tøj, fulde af spænding og nervøsitet. Et nyt kapital var ved at begynde i vores liv. Folkeskolen. Og nu sidder vi alle sammen her 10 år senere og fejrer vores dimission. Det har været en lang rejse med op og nedture, men stadig en fantastisk en. Nu er endnu et nyt kapitel ved at begynde i vores liv. Ungdomsuddannelsen. Men før vi begynder at fokusere på det nye kapitel, så synes jeg at vi skal tage et kig tilbage på det gamle.
Kære forældre kan I huske vores første skoledag? I var stolte og spændte på vores vegne. Jeres “lille barn” var blevet stor og skulle starte i skole. Øjeblikket huskes måske som noget af det vigtigste. Ligesom de andre vigtige øjeblikke som: det første ord, det første skridt og den første skoledag. I tog en masse billeder og fældede måske en tåre eller to. Og nu er det sidste gang vi alle er samlet.
At starte i skole kan sammenlignes med et spil, det vil sige at man kan være heldig at starte i en fantastisk klasse med dygtige lærere og søde klassekammerater. Men man kan også være uheldig, og starte i en klasse som man ikke trives i. Derfor er jeg rigtig glad for at vi ”har vundet spillet” og er startet i en skøn klasse. Men naturligvis har vi til tider alle sammen nogle øjeblikke hvor vi hader skolen og i det hele taget hader alt. Heldigvis varer de øjeblikke kun en kort stund, for jeg synes at vi er meget gode til at støtte og få hinanden i et bedre humør.
Det er gratis at oprette en konto