solen fulgte hele tiden efter ham, og han begyndte at få udslæt på huden. den tørre, varme vind piskede mod hans kinder. hvor længe skal jeg vente her? tænkte han. hvornår kommer han? pludselig var der noget, der bevægede sig oppe på toppen af tårnet. Bubba kunne ikke rigtig se, hvad det var. Han gik tættere på, og han kunne stadig ikke se hvad det var, han valgte derfor at gå helt over til tårnet, jo tættere han kom på, jo mere kunne han høre en lille lys stemme, det blev tydeligere og tydeligere. Bubba stoppede op og tænkte på hvad det dog kunne være, han tænkte og lyttede godt efter, ligepludselig kunne han genkende stemmen, eller det vil sige han kunne ikke genkende den, for han var ikke sikker på hvis stemmed et var, men han var sikker at han havde hørt stemmen før. Han tog sig derfor mod til, og gik op til tårnet, og vidre op af trapperne. Han lyttede efter lyden af den lille lyse stemme, og opdagede at det var hans bedste ven David, “Rune” råbte han. Jeg hed I virkeligheden Rune, men alle kaldte mig Bubba.
“David, hvad laver du??” råbte jeg.
“ Jeg, jeg sider fast, hjælp mig Bubba!!”
Det er gratis at oprette en konto