Nogle kærlighedshistorier er lange og beskriver malerisk den evige lykke, mens andre er ganske korte, hvilket gør sig gældende for H.C Andersens kunsteventyr fra 1861 ’’sneemanden’’ hvor en ensom snemand længes efter kærligheden.
Eventyret ’’Sneemanden’’ blev til, under den litterære tidsperiode romantikken, og omhandler følelsen af ulykkelig kærlighed, udvikling, utopi og ikke mindst accepten af det uundgåelige faktum at alting har sin tid.
Mens foråret nærmer sig med hastige skridt, står en ensom snemand på en herregård og nyder den sidste bidende vinterkulde, før vinteren forsvinder og tager ham med.
Han føler hvordan solens stråler bliver varmere for hver dag der går, men han er overbevist om, at vinteren er kommet for at blive og at hans tid til at smelte, ikke er kommet endnu.
Snemanden har selskab af en lænkehund, der kan fortælle om, hvordan den som hvalp boede inde i stuen og kunne varme sig ved den dejligste kakkelovn.
Kakkelovnen fanger hurtigt snemandens interesse, og han får øje på den gennem vinduet og lader sig hurtigt forelske i den, velvidende han aldrig vil kunne være sammen med den, uden at smelte.
I ”Sneemanden” er der som i de fleste andre af H.C Andersens eventyr, benyttet besjæling til at give karaktererne menneskelige egenskaber og gøre dem i stand til have både følelser og en bevidsthed.
Det er gratis at oprette en konto