Den 5. juni 1915 er nok en dato, som de fleste personer i Danmark kender til. Kvinderne fik stemmeret, og grundlovsændringen markerede et stort skridt mod lighed mellem kønnene i det danske samfund. Kvinder har indtaget en stor del af arbejdsmarkedet, og de har også opnået magtfulde positioner i form af, blandt andet, politik. Men selvom ændringen af grundloven og over 100 års arbejde mod lighed, er der stadigvæk mange, som mener, at der er en markant ulighed mellem kønnene i det danske samfund. Flere mener, at der ikke er nok kvinder i de ledende roller, og at kvinder generelt ikke har samme kriterier i samfundet. Men er kvinder undertrykt i det danske samfund? Og er uligheden mellem kønnene egentlig så stor, som vi gør den til?
Et moderne bud på personer, som kæmper for kvindekønnet, kunne være Girl Squad. Det er en gruppe bestående af tre kvinder, henholdsvis Nikita Klæstrup, Louise Kjølsen og Ekaterina Krarup. De kæmper for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, samtidig har de fokus på brugen af sproget og dens betydning. I deres første podcast fra programmet ”Ludermanifestet”, har de fokus på ordet luder og dets betydning. De fortæller hver især, hvordan de er blevet kaldt luder i forskellige situationer. De konkluderer, til sidst, at ordet ikke har noget at gøre med kvindens seksualitet, men derimod hendes køn, nemlig at hun er kvinde.
Det er gratis at oprette en konto