På figuren ses det at pulsen øges i takt med at løbehastigheden øges. Under arbejde forøges musklernes forbrug af ATP, hvilket medfører et øget behov for ilt i musklerne. Ilt indgår i musklernes respiration (foregår i mitokondrierne). Ved respiration nedbrydes glukose til CO2 og H2O og en del af energien fra glukose overføres til ATP-molekyler. For at der kan komme ilt til musklerne, øges pulsen og dermed blodtilstrømningen til musklerne, da blodet fungere som iltens transportbånd.
Når man udfører konditionstræning, fører det efterhånden til større og stærkere åndedrætsmuskler, som betyder at man kan trække mere luft ind pr. åndedræt (øget åndedrætsdybde) og øge antallet af åndedræt pr. minut (øget åndedrætsfrekvens). Derfor sker der en øgning i transporten af ilt fra alveolerne over i lungekapillærerne. Gennem en konditionstræning får man også større og stærkere hjertemuskulatur. Dette gør at hjertekamrene kan rumme mere blod og pumpe mere blod pr. slag (øget slagvolumen). I den forbindelse bliver hvilepulsen lavere, da hjertet nu kan klare sig med færre slag til at opnå samme effekt.
A: Puls (slag/min) trænede
B: Puls (slag/min) utrænede
Ud fra placeringen af boksplottet, kan man se at de utrænedes hvilepuls ligger en del højere end de trænedes. Dette ses også hvis man kigger på gennemsnittet af de trænede og utrænedes hvilepuls. Her ligger de trænedes på 60,2 slag/min, hvor de utrænede ligger en del højere, på 72,2 slag/min. Af den grund kan gymnasieelevernes hypotese bekræftes.
Det er gratis at oprette en konto