”Kvinder udretter aldrig rigtig noget vigtigt” starter Christina Yoon Petersen i sin indledning. Hun har et meget forenklet syn på kvinderne, og deres væremåde. Hun mener at de ikke sætter sig nogle nyere og mere ambitiøse mål, men stadigvæk fokusere på fri amning og sexchikane. Samtidig har kvinderne masser af muligheder, men vælger ikke at udnytte dem. Skribenten mener at de vælger at få anderkendelse igennem venindernes godkendelse af at være nutidens perfekte mor, i stedet for at tale om hvad de egentligt har udrettet.
Artiklen er en anmærkning til kvinderne, hvor hun bevidst prøver at provokere dem, med mål om at få dem til at sætte nyere og mere ambitiøse mål, som de uafhængige af andre, selv skal kæmpe for at nå.
Artiklen er skrevet i 2013, den 16. september i Politiken. Det tydeligt at hensigten i teksten, er at påvirke kvinderne. Det gøres gennem Christina Yoon Petersen meget subjektive holdninger og tydelige meninger omkring dem, hvorpå hun gerne vil komme med et budskab.
Skribenten gør for eksempel brug af det retoriske virkemiddel, antitese. Hun sammenligner nutidens kvinder, med de kvinder der kæmpede for ligestilling og kvinders rettigheder i 1960, ved at sætte dem op mod hinanden. ”Rødstrømperne kæmpede hårdt for at få lov til at arbejde. 2013-søstrene vil slippe for at arbejde og bare få foræret en bestyrelsespost i en virksomhed, som de ikke selv har oprettet”. Det tydeligt at skribenten beundrer kvinderne for 1960, og alt det de har kæmpet for, samtidig med at hun er tydeligt skuffet over, at nutidens kvinder ikke har grebet de muligheder, som de er blevet givet. Hun mener reelt set at de i øjeblikket smider kvindekampens sejr væk, og alle de muligheder som den har givet kvinderne.
Det er gratis at oprette en konto