Fortiden kan hjemsøge dig og overvinde din glæde. Sorg, skyldfølelse og savn er svært at bekæmpe, og det påvirker hele din verden. Kun få steder kan du føle dig tryg. Det føles som en evig kamp om at holde følelserne ude og forskyde det, der er svært. Forsvarsmekanismerne tager overhånd og din søgen efter hjælp, bliver en søgen efter at finde noget, der bare er tilstrækkeligt. Ensomheden vokser, og du kommer endnu længere fra, hvem du er. Du forsøger at glemme, men den ene episode forfølger dig. Dette er, hvad novellen "Maries historie" tematiserer. Den handler om at tilgive sig selv og kigge sin fortid i øjnene. Acceptere fortiden og ikke flygte fra den. Novellen er udgivet i 1994 og skrevet af Christina Hesselholdt, der i dag er 58 år. Hun er en dansk forfatter og har tidligere været medredaktør på forskellige litterære tidsskrifter. Hendes værker er følelsesladede ligesom denne novelle, hvor konflikten foregår i hovedpersonens indre.
De fleste kender citatet: ”Lev i nuet”. Lad være med at bekymre dig om fremtiden og glem de dårlige situationer i fortiden, dem kan vi alligevel ikke ændre på. MEN er det så lige til? Dette er hovedpersonens dilemma i denne tekst. Novellen handler om en kvinde, der er flygtet fra en mørk episode i fortiden. Hun bærer på en dårlig samvittighed, der kommer til udtryk i alt, hun foretager sig. Følelsesmæssigt vender alt på hovedet, da hun møder ham. En mand der minder hende om en pige fra fortiden. Handlingsforløbet strækker sig over ca. 1-2 uger med en fortælletid på ca. 7 minutter. Handlingen finder sted i et lejet værelse i en storby i Danmark. Det er et typisk studiemiljø, hvor prioriteten er beliggenheden fremfor indretningen, hvilket også gør, at miljøet fremstår som et underklassemiljø.
Det er gratis at oprette en konto