I mange årtier har Danmark været præget af diskussionen om ligestilling, og dermed også diskussionen om kønsroller. I 1970’erne kom den helt store debat og omvæltning af kønsrollerne, imens diskussionen i dag mest går ud på hvorvidt ligestillingen er nået. Skal og kan vi nå den fuldstændige ligestilling eller er den nået? I artiklen ”Jeg drømmer mig tilbage til en tid, hvor kønsrollerne var opdelt” udgivet i juli 2015 af Politiken behandler Christina Eiberg netop dette emne. Eiberg mener at ligestillingen volder problemer for vores samfund, og Eiberg ønsker både ligestillingen og en opdeling af kønsrollerne
Hovedsynspunktet i Christina Eibergs artikel ”Jeg drømmer mig tilbage til en tid, hvor kønsrollerne var opdelt” er at hun mener at ligestillingen sætter begrænsninger for vores samfund. Eiberg ønsker den perfekte blanding af ligestilling og opdelingen af kønsroller, og hun finder ligestillingen som den er i dag problematisk. Eiberg drømmer sig, ved at se den gamle serie Matador, tilbage til en tid, hvor kønsrollerne var opdelt, men samtidig ønsker hun sig ikke tilbage til kvinders vilkår i denne tid. Hun ønsker altså den gyldne middelvej mellem opdelingen af kønsroller og ligestillingen. Eiberg finder især ligestillingen problematisk i forhold til hendes liv som single, og hendes forsøg på at finde en mand. Da Eiberg blev skilt og skulle i gang med at date måtte hun konkludere at hun ganske simpelt ikke kunne findes sin feminine side, på den baggrund at hun oftest endte med at finde mænd, der havde brug for en ny mor. En anden ting Eiberg finder problematisk ved dating, er den stigende selvrealisering som vi i vores samfund lægger meget vægt på. Hun mener at vi i nutiden er blevet så selvrealiserende, at vi ikke vil gå på kompromis for hinanden, hvilket får hende til at drage den konklusion at vi ikke kæmper for kærligheden. En af årsagerne til disse problemer i datinglivet er ifølge Eistrup at man i hendes generation har oplevet to vidt forskellige typer forhold: Hendes bedsteforældre der blev gamle sammen, og hendes forældre, der blev skilt for at realisere sig selv. Eibergs artikel bærer præg af en tydelig frustration; hun er træt af at finde mænd der bruger længere tid på badeværelset end hende selv, og hun er især træt af at vi dropper hinanden på baggrund af de mindste ting, da vi ikke vil gå på kompromis for kærligheden.En anden ting Eiberg finder problematisk, er at kvinder i dag opdrages til at have en sådan styrke, at hun føler at hun har mistet sin kvindelige side. Hun ønsker ikke at klare de ting i hjemmet der kan defineres som mandlige, men samtidig er hun opdraget til, at det skal og kan hun. Eiberg befinder sig altså i et dilemma – hun ønsker ikke at blive gammel alene, men dette ønske er ikke så brændende at hun er villig til at gå på for mange kompromiser. I Christina Eibergs artikel ”Jeg drømmer mig tilbage til en tid, hvor kønsrollerne var opdelt” kommer hun med en masse påstande hvor der er mangel på belæg, men nogle steder er det mere slående end andre. Et sted hvor manglen på belæg er meget slående er når Eiberg siger at ”der er ting, jeg ikke skal lave som kvinde”. Her kan man som læser undres over hvorfor hun har denne holdning, og om dette er rimeligt. Hun ønsker som sagt ikke at gå på kompromis, så man kan undres over hvorvidt det er retfærdigt at hun så kan have et krav til at der er nogen ting hun ikke føler at hun skal gøre. Et sted hvor manglen på belæg ikke er lige så slående er når hun siger at ”jeg er vokset op med, at vi kvinder har de samme rettigheder som mænd. Kvinder kan det hele”. Her vil man med en forståelse af nutidens samfund ikke sætte spørgsmålstegn ved dette, da det er en opfattelse de fleste har i dagens Danmark, og dermed behøver Eiberg for så vidt ikke et belæg. Hvis vi ser på Eibergs troværdighed, er den lettere haltende. På den ene side starter vi med at læse at hun betegner sig selv om fuldtidssingle, hvilket på betyde at hun har en vis erfaring på datingområdet. På den anden side kan vi som læser stille os selv det spørgsmål at ”hvad ved hun om det”?Eibergs subjektivitet er også med til at nedbryde hendes troværdighed, da hun kun ser sagen fra hendes egens synspunkt. Hun inddrager eksempler fra sit liv, hvilket måske er et forsøg på at genskabe troværdigheden, men i det store hele vil subjektiviteten have en større effekt. En måde, hvorpå Eiberg kunne opbygge sin troværdighed, var hvis hun for eksempel havde en form for fakta med, eller hvis hun måske inddrog personer der havde forsket i ligestillingen. Eiberg bruger i artiklen et gennemgående ”vi”. Dette inddrager læseren i diskussionen, og man kan forestille sig at en enig læser vil kunne identificere sig med Eiberg, og kunne relatere til hendes holdninger. En uenig læser vil dog højst sandsynligt ikke læse artiklen til ende, da det gennemgående ”vi” vil blive en forhindring for dette – fordi hvis ”vi”-et ikke er os alle, hvem er det så?Det kan diskuteres hvad Eiberg ønsker ved at skrive denne artikel. Ønsker hun bekræftelse eller ønsker hun at sætte tanker i gang? Ved hendes brug af retoriske spørgsmål, kan det tyde på at hun ønsker det sidstnævnte. Eksempelvis: Men hvorfor er der så et stigende antal singler? Singler der lægger an til at forblive i singlelivet, fordi vi har så meget frihed. Frihed til hvad?”. Især det sidstnævnte ”frihed til hvad?” sætter tanker i gang hos læseren – fordi hvad er friheden egentlig? Og hvorfor har den så stor en betydning i netop vores samfund? Alt i alt, må det konkludere at Eibergs artikel til dels virker – i hvert fald for den påvirkelige læser. Hendes artikel sætter tanker i gang på trods af hendes forholdsvis lille troværdighed, hvilket i sig selv er en sejr, da troværdigheden tit er altafgørende. Det kan i hvert fald argumenteres for at Eibergs artikel har muligvis gjort en forskel på dating fronten da hun, ved at påpege påståeligheden og manglen på kompromiser i datinglivet, kan have fået nogle til at slække på de uendeligt mange krav. Problemstillingen angående ligestillingen og kønsroller kan dog siges at være mere kompliceret end Eiberg antyder. Eiberg ønsker sig tilbage til tiden med en tydelig opdeling af kønsrollerne, men vil samtidig have de rettigheder som kvinder har i dag. Denne ambivalens er altså yderst problematisk, da jeg mener at rettighederne medfører ligestillingen og omvendt. Hvis vi tager et eksempel som kvinder på arbejdsmarkedet, gjorde dette at kvinder fik en større frihed ved at tjene sine egne penge, men hvis Eiberg ønsker at være en Maude fra Matador der er hjemmegående husmor, vil en del af friheden og rettighederne mistes her. Jeg må give Eiberg ret i, at datinglivet er blevet mere kompliceret, men om dette skyldes ligestillingen eller kønsrollerne tvivler jeg på. Jeg tror at friheden, som Eiberg også nævner, er et nøgleord i denne forbindelse. Man binder sig i dag ikke lige så hurtigt til en person, da der er utællelige muligheder, og friheden til at udforske disse muligheder tror jeg rettere er problemet, hvis man altså kan kalde dette et problem. I århundreder har mennesker kæmpet for at opnå frihed i alle mulige forskellige forbindelser, men nu er det pludselig blevet et problem at friheden er opnået. Man kan argumentere for at Eiberg heller ikke havde været fuldt tilfreds hvis der var den opdeling af kønsrollerne som hun efterspørger. Fænomenet at ”græsset altid er grønnere på den anden side” er til stede i mange forbindelser, og det kan også være netop dette der spiller ind i denne forbindelse. Til slut må jeg erklære mig uenig i størstedelen af Eibergs holdninger, da hun ser ligestillingen som forhindringen, hvilket jeg ikke kan tilslutte mig. Ydermere vil jeg mene at Eiberg modsiger sig selv, idet hun både ønsker rettigheder og en opdeling af kønsrollerne, hvilket jeg ikke mener er muligt. Til gengæld må jeg give Eiberg ret i at der findes mangler i nutidens datingliv.
Det er gratis at oprette en konto