De fleste af os omtaler kærlighed som noget varmt og smukt, og noget der er forbundet med lykkefølelse, samhørighed og glæde. Men hvad sker der når kærlighed gør ondt? Når det gør ondt at elske, eller at blive elsket. Når alt det lyserøde forsvinder og kærligheden føles ensom og smertefuld?
Kærlighed i sig selv gør ikke ondt. Kærlighed i sig selv, er uselvisk og givende.
Kærlighed gør ikke ondt. Kærlighed gør godt og heler. Afvisning, svigt, løgn, utilstrækkelighed, utålmodighed, utilgængelighed, ensomhed, ikke at blive set og hørt, ikke at blive anerkendt – dét gør ondt.
Der kan være perioder i livet og i parforholdet, hvor det føles som om at kærlighed gør ondt. Men faktum er, at det vi mærker er mangel på kærlighed, hvor der burde være kærlighed. Vi mærker hullerne. Og det smerter, fordi vi ved hvad der kunne være i stedet. Det gør ondt fordi vi allerede har erfaret hvad kærlighed er, og derfor også ved hvad der mangler.
I vores kultur er vi vokset op med, at kærlighed er forbundet med forelskelse, romantik, og dybe altoverskyggende følelser. Når vi taler om kærlighed, taler vi som oftest om noget lykkeligt, og dejligt. Vi taler om følelser – om når “det bare føles rigtigt”. De fleste kan samtidig skrive under på, at det langvarige parforhold ofte oplever perioder, hvor det ikke bare “føles rigtigt”.
Det er gratis at oprette en konto