Jeg har læst en blogtekst af Emilie S. ” Nu har jeg bare fået nok!” fra 30.september 2012.
Teksten handler om problemer mellem naboer. Emilie skriver, at deres underbo ofte klager over dem, fordi de larmer meget. Hun er så vred, fordi det er meget flabet at klage over at gå på gulvet eller støjen fra barnet. Selvom de selv renoveree deres lejlighed og laver en masse støj, klager Emilies familie ikke dem, fordi de forstår at det er normalt.
Jeg er helt enig med Emilie, fordi dette er ikke alvorlige argumenter, at klage over nogen.
Jeg vil give et eksempel fra min egen erfaring.
VI ( jeg, min mand og vores to børn) bor i en lejlighed på 1.sal. Min mand spiller trommer og belutter at købe elektroniske set for at holde sig i form. På denne måde kan vores søn udtrykke at ønske om at lære at spille. To gange satte han sig ned for at spille, og for tredje gang kom naboen med en bemærkning. Min mand undskyldte hende og solgte derefter trommerne. Det er en god grund for mig til at klage, for når vi bor sammen med andre mennesker, er vi nødt til at tage hensyn til hinanden. På den måde vil vi leve normalt og i forståelse. Vores børn laver nogle gange meget støj, kæmper, løber, men ingen har bemærket os om dem. Men at klage til en nabo om, at han går ind i sin lejlighed eller at kan høre vækkeuret om morgenen, og for børnene leger, det er bare latterligt og useriøst.
Det er gratis at oprette en konto