..Og her står jeg så; klar med overtøj, sko, penge og mobilen. Klar som altid 20 minutter før tid. Det eneste jeg mangler nu, er bare at blive hentet af min ven, for så at kunne komme til festen i den anden ende af byen. ’’Vi kommer 10 minutter før festen starter, så bare sørg for at være klar til den tid.’’ Godt så! Klokken nærmer sig nu de ’10 minutter før festen starter’, men der er stadig ingen til at hente mig. 7 gange har jeg allerede været henne og kigge ud af vinduet, for at se om der skulle komme nogen. 7 gange har jeg kigget mig i spejlet for at se, om der nu er noget, der kan rettes inden afgang. 7 gange har jeg sagt til min mor, ’de kommer nok lige om lidt!’, i håb om at de rent faktisk gør. 3 minutter før festen starter, holder der så en bil udenfor mit hus… ’’Undskyld ventetiden, men vi skulle lige køre forbi..’’
Sådan er det altid. Jeg er altid klar mindst 20 minutter før den tid, jeg har aftalt med – i dette tilfælde – mine venner, sådan så jeg hurtigt kan smutte ud i bilen, uden de behøver vente yderligere på mig. Men kun sjældne gange har jeg oplevet at, alt passer til tiden. Det mest kendte scenarie er den ovenstående oplevelse, hvor ordene ’’undskyld ventetiden’’, ’’hej – undskyld forsinkelsen!’’ og ’’vi kommer lige fem minutter senere’’ gentager sig gang på gang. Jeg synes ikke, jeg kan tillade mig at svare uhøfligt igen, så mine ord kommer altid til at lyde ’’det gør da ikke noget!’’, med min sødeste stemme og mit bredeste smil. Når jeg så sidder i bilen, kan jeg ikke lade vær med at tænke på et scenarie, der lyder noget i retningen af denne dur: ’’UNDSKYLD?! Hvorfor ikke bare køre til tiden, og overholde den aftale I selv har lagt med mig? Nu har jeg ventet i så lang tid fordi jeg regner med en aftale er en aftale!’’
Det er gratis at oprette en konto