Uanset, om det drejer sig om en handels-, produktions- eller servicevirksomhed, må virksomheden altså anskaffe og forbruge produktionsmidler for at kunne fremstille og levere varer eller serviceydelser til sine kunder. Produktionsmidlerne omfatter følgende tre hovedgrupper:
Materielle produktionsmidler som fx varer (varer til videresalg eller råvarer), bygninger, maskiner, inventar og kontorartikler
Arbejdskraft som fx ekspedienter, produktionsmedarbejdere og kontorpersonale
Serviceydelser som fx revisorbistand, advokatbistand og ydelser fra et reklamebureau
Kapacitetsomkostningerne opdeles typisk i kontante kapacitetsomkostninger og beregnede kapacitetsomkostninger, hvor sidstnævnte omfatter afskrivninger på virksomhedens anlægsaktiver.
Størrelsen af virksomhedens variable omkostninger afhænger altså af afsætningen.
Virksomhedens samlede omkostninger omfatter både kapacitetsomkostninger og variable omkostninger. Figur 30.1 viser sammenhængen mellem KO, VO og SO samt KE, VE og SE.
KO står for kapacitetsomkostninger i alt
VO står for variable omkostninger i alt
SO står for samlede omkostninger i alt
KE står for kapacitetsomkostninger pr. enhed
VE står for variable enhedsomkostninger
SE står for samlede enhedsomkostninger
En virksomheds omkostningsstruktur kan karakteriseres ud fra, hvor stor en andel af omkostningerne der er henholdsvis kapacitetsomkostninger og variable omkostninger.
Der er både fordele og ulemper ved, at en stor del af virksomhedens omkostninger er kapacitetsomkostninger. Virksomheder, som producerer i store mængder, vil kunne opnå stordriftsfordele ved at udnytte kapaciteten effektivt. Det betyder, at omkostningerne pr. enhed bliver forholdsvis lave. En ulempe kan til gengæld være, at virksomhederne bliver mere sårbare over for ændringer i efterspørgslen og konjunkturerne. Ved nedgang i efterspørgslen kan virksomhederne ikke tilpasse kapaciteten på kort sigt.
Det er gratis at oprette en konto