Da jeg var mindre, følte jeg altid der var forandringer. Den ene dag gik jeg i børnehave og bekymrede mig aldrig om hvad der skulle ske med mig og min fremtid. Den anden dag skulle jeg tilpasse mig skolen og altid vide hvad jeg ville med fremtiden. Alting gik så hurtigt, lige pludselig lærte man at plusse og minus, og det andet sekund fik man karakterer og blev bedømt på alt man sagde og gjorde.
Der er en meget interessant kendsgerning, når det drejer sig om forandringer. Nogle mennesker er gode til det også er der dem som mig. Jeg har altid hadet forandringer lige siden jeg var barn, både på mig selv og det omkring mig.
Jeg har altid undret mig over hvorfor alt altid skal forandre sig, er det fordi det ikke er spænende nok? Har vi brug for at der sker noget nyt? Min far er en af de typer der elsker forandringer han siger altid ” Modstår man forandring, kan man hurtigt blive såret. Accepterer man den, forstår man, at uden forandringer ville ting som sommerfuglen ikke eksistere.” Han har jo ret, vores art er nået hertil begrund af forandringer, men jeg synes det er en skræmmende tanke at der skal ske forandringer. man kommer til at stå ansigt til ansigt med det ukendte.
Det er gratis at oprette en konto