Forfatteren kan benytte sig af en række forskellige fremstillingsformer (fortællemåder), der styrer fortælletempoet, og hvor tæt på begivenhederne, personerne og miljøet vi som læsere kommer.
Fremstillingsformer.
Ole Schultz Larsen/Systime
Situation (scenisk fremstilling) ID
I situationsfremstillingen, der også kaldes scenisk fremstilling, er vi direkte i handlingens midte. Man har som læser en fornemmelse af at være tæt på begivenhederne. Tingene sker her og nu, så at sige for øjnene af os, som i en film. Den fortalte tid, begivenhederne strækker sig over, falder i situationsfremstillingen nogenlunde sammen med fortælletiden - dvs. den tid det tager at fortælle forløbet. Der er ofte mange detaljer og direkte tale med i situationsfremstillingen. Fortælletempoet er lavt.
Vi er nødt til at aflyse det, siger han, og hun svarer, at det kan der ikke være tale om. Det er alt for sent, gæsterne er sikkert allerede på vej, lysene står på bordet og hun har sorbet i fryseren. Men de mangler stadig badeværelset, som en af dem bliver nødt til at gøre rent, og bagefter kommer så bordbomberne og hendes hår, der skal sættes, det sidder virkelig dårligt, der er slet ikke styr på det.
Han skubber hende ned i sofaen. Jeg kan ikke gennemføre det, siger han, det kan ikke lade sig gøre. Hun fjerner hans hånd og rejser sig, siger, at det burde han have tænkt på lidt tidligere, de skylder faktisk denne fest. Hvor mange gange har de ikke siddet hos venner og bekendte, spist deres laks og drukket deres champagne, hvilket minder hende om, at hun skal ud og se til stegen, og hvis han vil være så venlig at gå ned i kælderen og hente de sidste stole imens. Han siger, at han ikke kan holde det ud, hun svarer, at det vel er det mindste, han kan gøre; bagefter kan han for hendes skyld sidde og græde i sofaen, til gæsterne kommer.
Det er gratis at oprette en konto