Jeg er dansk statsborger, betaler topskat og elsker brun sovs og kartofler. Grønlænderne elsker ”suaasat”, gerne med friskfanget sæl kød. Jeg er ikke grønlænder og grønlændere er ikke danskere, det er vigtigt at få pointeret.
Hvorfor skal jeg være vidne til endeløs utaknemmelighed og mangel på form for selvindsigt fra det grønlandske folk, når det er Danskerne og jeg som sender 3,5 milliard kroner i bloktilskud hvert år til Grønland, så de har mulighed for at udvikle sig hen mod et stærkt velfærdssamfund. Størstedelen af grønlænderne ønsker et selvstændigt Grønland, uden former for tilskud og hjælp fra den danske statskasse fordi de føler sig diskrimineret, men er det nu så realistisk?
Tillie Martinussen medstifter og repræsentant for det grønlandske parti ”samarbejdspartiet”, ønsker ikke Grønland ude af rigsfællesskabet, hvilket ikke er nogle dum idé. Tillie udtaler i en dokumentar som omhandler Grønlands vej til selvstændighed, at det ikke er mulig at kunne finansiere de udgifter Danmark på nuværende tidspunkt dækker for Grønland. ”Vi kommer til at side fast i det postkolonialistiske dynge pis” siger Tillie i dokumentaren, hvilket jeg ser som en tragisk men realistisk vej for Grønland hvis de vælger at blive selvstændige og gå udenom Danmarks bloktilskud.
Tanken om selvstændighed startede for flere år siden, man har som grønlænder følt sig som dansker fordi man har skulle lære dansk i skolen, fremført skolekomedier og det helt tredje på dansk, og man har desuden også haft danske lærere, hvilket man stadig har! Man har følt sig nedværdiget som grønlænder fordi alt har forgået på dansk gennem deres opvækst.
Det er gratis at oprette en konto