Den yderste by: analyse af dokumentarserie om Grønland

I Danmark har man mange fordomme og forestillinger om, hvordan man lever i Grønland. Dette skyldes, at vi ingen viden har, om hvad de foretager sig på daglig basis, hvilke udfordringer de møder og heller ej hvordan de klarer sig i den grønlandske kulde. I Grønland har man kun en lang vinter og en kort sommer. De har i Grønland ikke samme privilegier, som vi har i Danmark. De lever under ualmindelige omstændigheder og i svært betingede omgivelser. I Grønland stiger solen sjældent op om vinteren, og bliver på himmelen hele sommeren. Man skal være stærk og modig, for at klare sig i Grønland, hvor man ikke aner, hvornår man kan risikere at møde et menneskeædende bæst på gaden. For at lære mere om denne del af det danske kongerige bliver vi nødt til at læse bøger, og se dokumentarfilm/-serier, heldigvis findes der mange af slagsen. Blandt disse dokumentarfilm/-serier er ”Den yderste by” en dansk dokumentarserie, og ”Lykkelænderen” en dansk/grønlandsk dokumentarfilm, som begge fokuserer på den stærke side af Grønland samt. de grønlandske værdier som er blevet gemt bort på grund af den overvældende fokus på den danske del af Grønland.

I uddraget fra den klassiske dokumentar Den yderste by følger vi Anders Lund Madsen, som i 26 dage har været i byen Ittoqqortoormiit. I dokumentaren er vi ikke i et studie eller i Danmark. Derimod er vi sammen med Anders på udebane i Grønland. Seerne følger i dokumentaren Anders og hører om hans oplevelse af Grønland. Uddraget starter på en kirkegård i udkanten af byen, hvor Anders kigger på gravene af de seneste dødsfald i byen. Vi ser Anders i normalperspektiv og han bliver fulgt af en kameramand, hvor kamera-bevægelserne kan beskrives som håndholdt og shaky cam. Herefter starter dokumentarens intro (00:37-01:30). I starten af introen ser vi satellit billeder af Grønland i ekstremt fugleperspektiv, og klip af mennesker, landskaber og træhytter i normalperspektiv. Billederne er hovedsageligt i sort-hvid, beige og rød, hvilket skaber en ro og spænding i stemningen. Henover klippene af menneskerne ser vi klip af landskaber, træhytter, dyr og lignende, der kan sammenkobles med Grønlandsk kultur og natur. Der er i introen både underlægningsmusik og voiceover. Vi hører her Anders fortælle om den Grønlandske by Ittoqqortoormiit. Der kommer tekst hen over skærmen med dokumentarens titel samt. Dokumentarens vært/instruktør, og hermed starter afsnittet for alvor. Afsnittet begynder med klip fra kirkegården med underlægningsmusik, der i den grad skaber spænding. Klippene fra kirkegården har hurtigt fokusskift, og skifter over til Anders, der står med kameraet i hånden. Kamera bevægelserne er både håndholdt og shaky cam. Anders panorer senere kameraet for at vise os omgivelserne (02:14-02:25) samtidigt med, at han kigger ind i kameraet og taler om stilheden i Ittoqqortoormiit. Vi følger herefter Anders bagfra først i fugleperspektiv, derefter i forskudt normal- og normalperspektiv med håndholdt og shaky kamera bevægelser, på vej over til Paulus. Vi møder nu Paulus, der er en af beboerne i Ittoqqortoormiit. Vi ser et steady cam klip af Paulus i halvnær billedbeskæring i normalperspektiv, med underlægningsmusik og voiceover af Anders, der introducerer seerne for Paulus (03:11-03:19). Under Anders og Paulus’ samtale og skakspil er der fokusskift på dem, hvor de på skift rykker deres skakbrikker. Vi ser også et crowd-shot af Anders, Paulus og Paulus’ to venner (05:19-05:35).