Henrik Ibsens 'Et Dukkehjem' og kønsrolledebatten

3) Hvordan indgår Henrik Ibsens “Et Dukkehjem” som indlæg i kønsrolledebatten under Det moderne gennembrud?

Redegør for centrale udviklingstræk i perioden ca. 1850 - 1880 med fokus på stillingen mellem kønnene.

Analyser et uddrag af “Et Dukkehjem” (1879) med fokus på kønnenes roller og den borgerlige kvindes position i samfundet. Analyser ligeledes Carl Plougs tale i Rigsdagstidende 1887/1888, Landstinget, sp. 677-682 10. feb. 1888 og Johanne Meyers svar til Carl Ploug på Nordisk kvindesagsmøde i København 15/10-1888 med fokus på synet på kvindekønnet.

Diskuter, hvorfor debatten om kønnenes rolle i samfundet blusser op i denne periode.

Fag: Dansk & historie

Vejledere:

Elever:

Afleveringsdatoen:

Opstillingen til DHO!

Indholdsfortegnelse

Indledning

Redegørelse for centrale udviklingstræk mellem kønnene i perioden ca. 1850-1880

Analyse af et uddrag (tredje akt) af Henrik Ibsens ‘Et Dukkehjem’

Analyse af Carl Plougs tale

Analyse af Johanne Meyers svar til Carl Plougs tale

Diskussion omkring hvorfor debatten mellem kønnenes roller som blusser op i denne periode

Konklusion

Litteraturliste

Kildehenvisninger

Indledning

Det moderne gennembrud er fællesbetegnelsen for den litterære periode, der bryder med Romantikkens idealer og Biedermeieridyl og i stedet inddrager realisme og naturalisme som en vigtig del af den helt nye tankegang. Ideen blev første gang beskrevet af Georg Brandes til en forelæsning over emnet Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur på Københavns Universitet. Hans mål med disse forelæsninger var at revolutionere synet på litteraturen, og det er også her Brandes siger det berømte citat, som ofte er beskrevet som grundtanken i det moderne gennembrud: “Det, at en litteratur i vore dage lever, viser sig i, at den sætter problemer under debat.” Det moderne gennembrud er en tid, hvor Danmark gennemgik en stor udvikling, og hvor samfundets normer kom til debat. Georg Brandes spillede en stor rolle, fordi han var med til at sparke debatten i gang i Danmark, hvor han blandt andet stillede spørgsmålstegn ved den store forskel på mænd og kvinders rolle i samfundet, da mænd havde langt bedre vilkår end kvinderne. Dette fokus med forandringer, er der i stor grad i Henrik Ibsens “Et Dukkehjem”, hvor man hører om et ægteskab, som nærmest foregår i et dukkehjem. Hustruen Nora gør hvad sin mand Torvald siger, og lader som om, at hendes mening er den samme som hans. Dog indser hun at hun ikke er lykkelig med ham, men føler sig som en dukke i hans dukkehjem, og ender med at bryde ud af denne norm, ved at forlade hendes mand og børn, hvilket kvinderne begyndte at turde at gøre i denne periode. Kvindefrigørelse og kønsroller har en stor indflydelse på, hvordan vi ser kvindernes vilkår og rettigheder i dag. I perioden fra ca. 1850-1880 startede kvinderne med at vise sin stemme, og sige at de er mere end bare en mands hjælper. Kvinder som fx Johanne Meyer begyndte at modsige mændene, og fortælle at kvinder er mindst lige så meget værd som mænd. Meyer svarede på Carl Plougs tale, hvor han fortalte at kvinder fandtes for at hjælpe mænd, hvor hun modsagde ham og fortalte at der burde være ligestilling mellem kønnene, og at kvinder kan mere end at tage sig af sin mand og børn. Modsvar som dette gav mod til kvinderne, til at sige sin mening, og ikke kun lytte til hvad en mand havde at sige. Kvinderne begyndte at tørre, at blive selvstændige, og ikke være afhængig af den mandlige forsørgelse. Denne mod startede en kvindelig kamp for ligestilling og selvstændighed. Kampen for kvinderettighederne er stadig i gang den dag i dag, men den er til gengæld nået meget langt siden starten. Kvinderne fik fx stemmeret i 1915, som var en sejr, for de mange år de har kæmpet i.