1 / 7 sider - klik for at bladre

Kildekritik og billedanalyse: Herodot, Thabit og Den Franske Revolution

  • Historie
  • 2.g el. lign.
  • Afleveret til 12
  • 7 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Kildekritik og billedanalyse: Herodot, Thabit og Den Franske Revolution er en historie-opgave til 2.g el. lign., afleveret til karakteren 12. Fylder 7 sider (1.870 ord, ca. 8 min. læsning) og blev 8. juli 2026.

Opgaven indeholder en kildekritisk vurdering af Herodots beretning om Demaratos og Xerxes, med fokus på kildens troværdighed og grækernes selvopfattelse. Den analyserer også Thabits udlægning af vesteuropæisk lægekunst i middelalderen. Afslutningsvis udføres en billedanalyse af Léon Cogniets maleri 'Frivillige drager i krig', der skildrer Den Franske Revolution.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid kildekritisk analyse af historiske beretninger og en grundig billedanalyse. Opgaven er velstruktureret og giver god indsigt i emnerne.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • billedanalyse
  • demaratos
  • den franske revolution
  • herodot
  • historie
  • kildekritik
  • léon cogniet
  • middelalderens lægekunst
  • sparta
  • xerxes

Materiale: Herodots beretning om Demaratos og kong Xerxes.

Hvordan vil du vurdere Herodots beretning som kilde til samtalen mellem spartaneren Demaratos og den persiske kong Xerxes? (beretning)

Historieskriveren Herodot gengiver en samtale, der skulle have fundet sted mellem Demaratos og Xerxes før kampene ved Tthermopylæ.

I og med at Herodot gengiver en samtale, der skulle have fundet sted, vil beretningen være 2. håndskilde, da Herodot har sin viden fra andre, og i stedet bare fortæller hvad han har hørt.

Ved at tage et kig på tidslinjen ser vi også at det er en 2. håndskilde da vi kan se at Xerxes’s hærtog var i 480 f.kr. hvilket vil sige 4 år før fødslen til Herodot, kildens ophavsmand. Derfor gør det kilden til en 2. håndskilde.

Herodot har skrevet beretningen ned og samlet sine oplysninger omkring den persiske og græske krig i sine rejser omkring middelhavet og landene omkring.

En stor tidsmæssig afstand forringer anvendeligheden af kilden hvor samtalen fandt sted og året den blev skrevet ned af Herodot i sin bog.

Ved at kigge på mellemtiden svarer det ca. til over 48 år. Konklusionen på dette er at kilden er mere utroværdig, da der er et stort tidshul mellem den tid hvor samtalen fandt sted og året den blev skrevet ned af Herodot i sin bog, ”Herodots Historie”. Alt i alt, gør dette beretningen helt sikkert til en andenhåndsberetning.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver