November 1984. Kaptajn Gerd Wiesler fra STASI, statssikkerhedstjenesten i Østtyskland, foretager et forhør af en person, der formodes at vide, hvem der har hjulpet en mand til at flygte til Vesttyskland. Den anklagede nægter hårdnakket at kende noget til sagen, men bryder efter adskillige timers udspørgning og elementær søvnmangel sammen og giver navnet på hjælperen. Wiesler har optaget forhøret på bånd og bruger det illustrativt, da han siden underviser kommende forhørsledere på STASI-universitetet i forskellige mere eller mindre brutale forhørsmetoder.
Kaptajn Wiesler, der er uddannet på selv samme universitet, får af sin gamle studiekammerat, oberstløjtnant Anton Grubitz, en teaterbillet. Det drejer sig om forfatteren Georg Dreymans nyeste stykke, og Wiesler er straks på vagt. Georg Dreyman besidder den arrogance, der ifølge Wiesler ofte kendetegner modstandere af systemet. Denne mistanke deler minister Bruno Hempf, der beordrer Dreyman overvåget og hans lejlighed aflyttet. Gerd Wiesler beder om selv at måtte stå for aflytningen.
Georg Dreyman, der bor sammen med teaterets kvindelige hovedkraft, Christa- Maria Sieland, forsvarer ved premierefesten systemet, men beder ministeren om at gøre det muligt for hans tidligere instruktør, Albert Jerska, igen at kunne arbejde. Jerska har været medunderskriver af en protest mod systemet og er derfor ude i kulden. Ministeren nægter at tage sig af sagen og er i øvrigt mere optaget af at befamle Christa-Maria, selv om hun tydeligt er Georgs kæreste.
Det er gratis at oprette en konto