Når to mennesker mødes og begynder at forelske sig, er det som en dans på smukke røde roser. En rose har dens smukke overflade men har også sine torne som man nemt kan stikke sig på. Mange glemmer i starten disse torne og tager fat med hele hånden og kommer galt afsted, en torn er knækket og et forhold kan være på kanten til at slutte. Det er disse termantikker der er på spil her i uddraget fra romanen ”den gode vilje” af Ingmar Bergman fra 1991. Teksten handler dybest set om hvordan et forhold ikke altid kan være perfekt. Selvom deres forhold ser ud til at være på det nederste og allerværste kan det gå begge veje igen. Et forhold skal kunne klare både op- og nedture. Det viser at man ikke altid behøver at være enige, men imellem linjerne viser det at man skal kunne give plads til hinanden og hinandens meninger.
Det er gratis at oprette en konto