Vi alle har hver vores barndoms historier. Nogle af os har oplevet noget uforglemmeligt og fantastisk, som vi aldrig kan glemme, og nogle af os har oplevet noget så forfærdeligt og rædselsslagen, at vi prøver at glemme det. Lige meget hvad, vil barndommen altid være i ens hjerte. Jeg har ikke glemt noget af barndommen, -hverken det negative eller det positive. Man har igennem sit liv mange oplevelser, da man var lille. Jeg kan huske alle de dage, som de var i går. Jeg får altid et smil på læben, når jeg tænker tilbage på min barndom.
Når man ser på børn i dag, skulle man ikke tro, at de er bange for noget som helt. Sådan som de alle render rundt, og opfører sig som vilde aber, kaster sig rundt i mudderet, og slås med hinanden. Barndommen handlede næsten kun om at have det sjovt. Når jeg kigger tilbage, på dengang jeg var barn, der legede drengene og pigerne i hvert fald ikke sammen. For drengene havde drengelus, og vi havde pigelus. Jeg troede, at når jeg havde plakater på min væg, så kunne de se alt hvad jeg lavede, fordi det lignede, at deres øjne så alle mine bevægelser. Inden jeg lagde mig til at sove om natten, skrev jeg altid i min dagbog. Når jeg skulle sove om natten, puttede jeg mig altid helt under dynen, faktisk helt over hovedet med dynen, så lukkede jeg munden for at trække vejret gennem næsen. For jeg var helt sikker på, at edderkopperne ville kravle ind i munden på mig, og måske lægge æg derinde, eller det der var værre, begynde at spise af mig. Jeg var rigtig bange for edderkopper. Det er faktisk en af de få ting som jeg stadigvæk er bange for den dag i dag. At sove i mørket, var altid et problem for mig. Lyset skulle altid være tændt, når jeg skulle sove om natten. Jeg frygtede altid, at der ville ske noget i mørket. Dengang ønskede jeg at blive stor og høj nok til selv at kunne nå et glas i skabet, og nå slikket på de øverste hylder. Jeg ønskede at være lang nok, til at kunne nå fra den ene ende af sofaen, til den anden ende.
Det er gratis at oprette en konto