Kilde 1: Ukendt forfatter, Athenernes statsforfatning ca. 330 f.Kr.
Kilde 1 er afsendt af en ukendt forfatter til det græske folk i 330 f. Kr.. Den kan anvendes til at belyse hvordan det athenske folks statsforfatning er indrettet, samt hvordan det foregår til møder, når en ny forstander skal vælges til formandskabet via lodtrækning. Ydermere giver kilden et billede på hvordan og hvilke roller folkerådet og dets formandskab, samt privatfolk hver især har.
Kilde 2: Julius Beloch om det gamle Grækenland, 1893
Kilde 2 er afsendt af den tyske oldtidshistoriker Julius Beloch(1854-1929) i 1893 til alle mennesker med interesse for samtiden. I kilden belyses der hvordan folk har forholdt sig til Grækenland, samt hvad man har fået ud af det gamle Grækenland. Den er skrevet lang tid efter antikkens begyndelse og afslutning, hvorfor kilden også kan have sine svagheder, idet antikkens samfund favoriseres meget positivt, trods dets meget barbariske og voldsomme brug af slaveri, samt måden hvorpå kvinder blev behandlet helt umenneskeligt.
Kilde 3: Aristofanes ”Hvepsene” (422 fvt.)
Kilde 3 er afsendt af den græske komedie forfatter Aristofanes(ca. 450 f.Kr.-385 f.Kr.) til athenerne, samt personer med interesse for samtiden. Den er skrevet i samme periode, hvor demokratiet havde sin opblomstring og dette udgør en styrke ift. kildens troværdighed. Kilden kan anvendes til at latterliggøre det gamle Grækenlands styreform, demokrati samt folkeforsamlingen.
Det er gratis at oprette en konto