Antikkens Grækenland: samfund og demokrati

Kilde 1 er skrevet i 330 f.Kr. af en ukendt forfatter. Dens modtager er det græske folk.

Kilde 2:

Kilde 2 er skrevet af Julius Beloch (tysk oldtidshistoriker) i 1893. Kilden kan anvendes til hvordan folk forholdt sig til Grækenland og hvad vi får ud af Grækenland. Dens modtager er derfor alle mennesker med interesse for samtiden.

Kilde 3:

Kilde 3 er et stykke fra 422 f.v.t af Aristofanes (græsk komiker). Modtageren er Athenerne og folk med interesse for samtiden. Kilden kan anvendes til at vise, at alle ikke er tilfreds med styreformen.

Problemstillinger:

Hvordan var det græske samfund?

Hvordan var demokratiet i antikkens Grækenland?

Den antikke verden anvendes om den periode i Europas historie, som indledtes i det 8. århundrede før Kristi fødsel i det gamle Grækenland. I dag kigger man tilbage på det samfund vi lever efter og kan drage paralleller til det gamle Grækenland: ”Hele vores moderne samfund bygger på den hellenske; det er grækerne, vi må takke for de værdier, der for alvor gør livet meningsfuldt.” Via dette citat ses der, hvordan vores verden er i dag, og hvordan den er opbygget på baggrund af det gamle Grækenland. Det græske samfund fremstilles godt, da den græske historie er vigtigt for samtiden. Den moderne civilisation bygger på det grækerne opnåede bl.a. ting som videnskab, kunst og politisk frihed. Forfatteren Beloch mener, at der er tale om et fantastisk samfund. Men i forhold til behandlingen af kvinder ser jeg det ikke som et så fantastisk samfund, men mere et barbarisk samfund. Det var kun lovrigtige mænd, der kunne stemme. Man udelukkede kvinder og slaver. Via dette citat ses der, at man har udkæmpet kampe for at få frihed og man har opnåret værdier, der gør livet meningsfuldt, såsom idealerne om åndelig og politisk frihed: ”Alle de kampe, vi i dag udkæmper for sandhed, for frihed, de er allerede blevet udkæmpet af grækerne… og grækerne har ikke kæmpet forgæves”. Dette viser, at det græske samfund var præget af demokratiet og dens institutioner som Folkeforsamlingen, De edsvorne lovgivere, Folkedomstolen, Embedsmænd og Apreopahos-rådet. Man ser bl.a. demokratiets opbygning via kilde 1, som er en beskrivelse af demokratiet gennem Folkerådet og dets formandskab. Folkerådet/500 mandsrådet leverede dagordenen til, hvad der skulle snakkes om til Folkeforsamlingen. Yderligere ses der hvilke roller de hver især havde, hvor mange de var, hvordan deres sager blev behandlet, og hvordan man kunne anklage folk i de roller. Gennem komediestykker i teateret kunne man latterligøre og kritiserer styreformen. Dette gør Aristofanes i kilde 3. Dette ses via indledningen ved, at en athener har lukket sin far inde i huset og sat en slave til at passe på, at han ikke slipper ud og ved at sige, at hans far er syg. Publikum skal gætte hvilken sygdom det er og kommer med en række almindelige sygdomme. Han ligner bl.a. af advokatitis og ønsker at sidde på første bænk. Faren er afhængig af at hele tiden skulle samles, og der er meget der skal tages stilling til: ”Han lukker ikke et øje hele natten, og sker det et sekund, drømmer han om vanduret henne i retten, og han vågner med krampe i hånden, fordi han troede, han holdt på sin stemmesten.” Yderligere nævner han hvepsene som er over det hele. Hans far bliver selv sammenlignet med disse hvepse, da han er meget aggressiv, når han ikke er i retten: ”Han er så aggressiv at han altid stemmer for den strengeste straf, og når han kommer hjem, sprutter og brummer han som en hel sværm hvepse.” Når man sidder i demokratiet, bliver man som en hveps som handler på demokratiets vegne.