I det Athenske rige var der forskellige institutioner og visse funktionsmåder herunder. Instutionerne og funktionsmåderne skiftede dog efterhånden som demokratiet fik større og større indflydelse på det Athenske rige.
Udover blot at opdele indbyggerne i Athen efter deres respektive erhverv, kan man dele dem op i tre kategorier hvis man tager deres politiske rettigheder og sociale status i betragtning: Borgere, Slaver og Metoike. De nævnte grupper havde således forskellige rettigheder, som så således ud:
Enhver mandlig borger havde ved sit fyldte 20ende år ret til at deltage i og stemme på folkeforsamlingen. De mandlige borgere havde samtidig ret til at få en vis form for socialhjælp som bestod af to oboler pr dag, hvis de grundet krigen eller andre omstændigheder skule stå i en situation hvor de ikke følte de var i stand til at leve uden denne fornødne hjælp.
En metoik var en immigrant, en fremmedarbejder, som enten for kortere tid eller permanent havde valgt at slå sig ned i en bystat. Ofte var de kendt i de mere fine kredse, men havde dog ingen politiske rettigheder udover at kunne føre sag ved den athenske domstol, efter Kleisthenes’ indførelse af demokratiet efter 509 f. Kr. var man nemlig kun athensk borger, hvis ens far var det. En Metoik havde heller ikke retten til at gifte sig med en borger, der var nemlig ingen bagveje til det forjættede athenske borgerskab. I modsætning til de athenske borgere skulle Metoikerne alle betale en form for personskat udover den formueskat og de liturgiet der også kunne pålægges borgere. Og derudover skulle de nartuvligvis også gøre militærtjeneste for Athen.
Det er gratis at oprette en konto