Eksistentialismen er et begreb, som betegner en filosofisk retning, som reflekterer over det at være til som individ, samt den mening, tilværelsen har for det enkelte individ. Igennem eksistentialismen blev det enkelte individ og dets eksistens placeret i centrum, hvor især oplevelsen af en fremmedgørelse, en indre eksistentiel tomhed, og en absurditet rummede hos mennesket. Man forsøgte derigennem at få skabt en mening med tilværelsen, og dermed også meningen med livet. Netop dette, forsøgte den danske forfatter Peter Seeberg også at vise i hans novelle ”Patienten”. Seeberg formår at give et voldsomt billede af, hvordan et moderne teknokratisk velfærdssamfund, kan frarøve det enkelte individs mening med livet.
Novellen ”Patienten”(1962) af Peter Seeberg blev skrevet under den moderne eksistentialisme, hvilket bestod af en række dramatiker, som i perioden 1950-1960’erne samledes om tanker omkring Eksistentialismen. ”Patienten” omhandler en mand, som får udskiftet samtlige kropsdele og organer på grund af den modernistiske sygdom ”almindeligt bortfald”. De forhenværende organer og kropsdele som forbandt ham med omverden, bliver udskiftet ét for ét, og erstattes med kunstige materialistiske materialer. Identiteten hos manden frarøves, og dertil fremkommer den eksistentialistiske identitetsproblematik. Fokusset er ikke på manden, men på hans krop. Det er mandens krop som er hele handlingsforløbet i novellen. Det er den som er den ændrende faktor, hvorfor fortælleren i novellen også er den centrale person.
Det er gratis at oprette en konto