Teksten er kronologisk, og man følger en hovedperson og hans videreudvikling.
Vi følger fortælleren også kaldet Patienten, der gennem novellen for udskiftet flere og flere dele af sin krop. Han får til sidst nye organer og hoved, hvilket får ham til at tvivle på om han egentlig stadig er sig selv eller om han har fået en ny sjæl.
Patienten har efter at være indlagt utallige gange fået skiftet hele sin krop, og han spørger derfor lægerne, om han stadig er den samme. Lægerne har ikke noget svar, fordi de i denne sammenhæng bare er mekanikere, og de beder ham derfor om at gå til psykoterapeut. Han gentager her sit spørgsmål, men får svaret, at sjælen ikke eksisterer. Han holder dog fast i opfattelsen om, at kroppen må have en form for essens for at fungere. Psykoterapeuten kommer så frem til, at sjælen svæver fri omkring legemet, og denne holdning er hovedpersonen tilfreds med. Patienten spørger sidst i teksten sin kone, om hun kan kende ham. Han søger her bekræftelse i sin identitet og realitetsforståelse. Hun svarer ham, at selvfølgelig kan hun det, men man fornemmer en uærlighed hos hende, og patienten vil derfor ikke stille sig tilfreds med hendes svar.
Det er gratis at oprette en konto