Fremstillingen af køn i reklamer

Jeg lever i det man i dag vil kalde en klassisk herre familie, med to brødre, og en far og mor, der elsker hinanden. Dertil gør jeg mig mange observationer omkring værdier og vaner. Hver Søndag kan man altid finde min far og mine to brødre foran fjernsynet, for at se fodbold, mens min mor højst sandsynligt lige har færdiggjort sin læsning i ugebladet ”Alt for damerne”, og senere på aften står klar med aftensmad til hele familien. De kønsnormer har jeg altid levet med, og ikke tænkt over konsekvenserne af. Det kan man bestemt sige de danske aviser har sat et fokus på med samtlige forsider, der har været fyldt med sexskandaler, og iøjnefaldende situationer som er gået igen. Flere indflydelsesrige mennesker, specielt i dansk politik har måtte trække sig tilbage, for at fremme dagsorden for ligestillingen og specielt kvinders rettigheder. Størstedelen af sagerne handler om håndtering, men bestemt også fremstillingen af køn, og hvilken opfattelse vi egentlig ligger inde med. Vil det hele ende med en strukturel forandring på arbejdsmarkedet? Eller begrænser det vores ytringsfrihed i en sådan grad, at der ikke længere er plads til ironi eller lidt humor.

Den første artikel ”Sexistisk humor er ikke harmløs” er skrevet af journalisten Elisabeth Lønskjær Eskildsen i 2018, som skriver for Politikken. Artiklen byder på reaktioner på en reklame for et flyttefirma, hvor kvinden i reklamen bliver udstillet på en sexistisk facon, som indikerer, at en kvinde ikke skal kunne klare en mands arbejde. Teksten omhandler tre personer, som kan beskrives som aktører, igennem debatten. Ulla Tornemand, som er næstformand for Dansk kvindesamfund og som tager stærk afstand fra den sexisme, der bliver fremstillet i reklamen. På den ene side, sammen med Ulla Tornemand, er der journalisten Irene Manteufel, som debatterer debatten fra specielt kvinders perspektiv af historien. På den anden side har vi Henrik Øe, som er forbrugerombudsmand, der mener at reklamen befinder sig på grænsen i forhold til en sexistisk reklame, men samtidig mener han, at man blander sig i de universelle rettigheder, hvis man forbyder reklamen at blive vist.